Nyt fra Den Fynske Landsby

Foråret er også kommet til Den Fynske Landsby

Det gode vejr betyder at bl.a. gartnerne arbejder på højtryk - i sidste uge ramte vi 11 graders jordvarme, og så var det tid til at sætte kartofler. I Den Fynske Landsby har vi både de blå Violetta, Lange røde og Æggeblomme.

Landmændene har pløjet de sidste af markerne, og der er blevet sået havre og byg. Vi havde i øvrigt rigtig god hjælp med markarbejdet, da vi Palmesøndag havde "pløjedag" og fik besøg af både et spand æsler og oldenborgere.

Ikke kun "i virkeligheden" kommer køerne på græs på denne årstid, også Den Fynske Landsby kvier er blevet lukket ud i det gode vejr. Efter et par bukkespring og løbeture har de allerede vænnet sig til at være ude igen og nyder det dejlige friske græs.

Som noget nyt havde Den Fynske Landsby aktiviteter hele påsken - fra Palmesøndag til og med 2. påskedag - og bortset fra en enkelt dag med ret dårligt vejr var det dejligt at opleve, at alle dagene var velbesøgte og gav masser af liv.

Maj byder på masser af hyggelige aktiviteter for hele familien i Den Fynske Landsby, bl.a. Familiedag den 4. maj, Bededag den 16. maj, Hørdag den 18. maj og Håndværkets Dag den 25. maj. Læs mere i kalenderen.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer