Ny publikumschef

Odense Bys Museer har fået ny publikumschef.
Merete Schultz

Mette Genz fratrådte sin stilling med udgangen af august for at tiltræde en stilling hos Lalandia. Ny i jobbet som Publikumschef er Merete Schultz, der kommer fra en stilling som projektkoordinator. Merete har været ansat ved Odense Bys Museer i en årrække og har således et godt kendskab til området. Hun har således udover at stå for Forlaget Odense Bys Museer varetaget en række opgaver som f.eks. koordinator af julemarkedet, deltaget i projektarbejdet med det kommende H.C. Andersen Eventyrhus og fungeret som næstformand i MED-udvalget ved Odense Bys Museer. Vi byder hermed Merete velkommen til det nye job og de nye udfordringer.

Jobskiftet har givet anledning til enkelte organisatoriske ændringer, bl.a. er markedsføring og kommunikation overgået til en stabsfunktion med reference til driftschef Hanne Plechinger. Samtidig benyttes lejligheden til at rokere kontorer på Møntergården, således at synergier mellem de forskellige funktioner bedre kan udnyttes.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer