Er det Den Sorte Død?

24. november 2015

Fire skeletter begravet uden kiste. Lagt i jorden i stor hast og på samme tid. Og med tegn på, at der ligger flere skeletter nedenunder. Hvad ligger der bag massegraven på Albani Torv, som arkæologerne netop har fundet?

Ofre for en ulykke eller pestepidemi
Arkæologerne har gjort nye store opdagelser ved opgravningerne på Albani Torv. På den middelalderlige kirkegård har man fundet en fællesgrav med fire personer fra 12-1300-tallet, som er begravet samtidigt. Der er tale om et barn på cirka 10 år og tre unge mennesker. De ligger helt tæt, uden kister, og én af dem ser ud til at være svøbt i et ligklæde, som var lukket med bronzenåle. Vi ved ikke, om der er tale om familiemedlemmer - og om der er tale om en ulykke eller en epidemi, som har betydet, at de fire unge er døde og begravet samtidigt. Vi ved bare, at det er uhyre sjældent, at vi finder grave, der kan knyttes til middelalderens pestepidemier, som f.eks. Den Sorte Død. Epidemiernes massedød betød, at man ikke havde tid til at begrave de døde individuelt. Eksperterne arbejder nu videre på at besvare de mange spørgsmål.

Der er mere om udgravningerne ved Albani kirke her.
Du kan i øvrigt følge museets mange udgravninger under Aktuel Arkæologi.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer