Drømme om frihed

Brasilianske karnevalsdragter møder japansk Cute Style.

Særudstillingen Drømme om frihed i H.C. Andersens Hus vil med sine sprudlende farver og internationale tilsnit invitere gæsten med på en rejse mod frihed. Netop en længsel efter frihed, efter at finde og være sig selv er den røde tråd i H.C. Andersens forfatterskab, som vækker genklang overalt i verden. Du ser det i den brasilianske karnevals underholdende hyldest til livet, dansen og legen. Du ser det i japansk Cute Style, hvor påklædning og rolleleg er en måde at gøre oprør mod de ufrie rammer.

Med udgangspunkt i eventyrene Nattergalen, Den standhaftige Tinsoldat, Den grimme Ælling og Kejserens nye Klæder, der alle indeholder figurer, hvor drømmen om frihed er omdrejningspunktet, sammenholder kurator Keiko Yada brasilianske karnevalsdragter med japansk Cute Style.

Karnevalsdragterne blev i 2005 skabt i Brasilien til det årlige karneval, hvor en parade inspireret af eventyrfigurer fra H.C. Andersens univers blev markeringen af digterens 200-års fødselsdag. Konsul Jens Olesen donerede efter karnevalet dragter, skitser m.v. til Odense Kommune, og i 2006 kunne man i Rådhushallen i Odense se en udstilling af de farverige og smukke dragter.

Særudstillingen ønsker endvidere at belyse det faktum, at H.C. Andersen er verdens kulturarv, og der skabes en udstilling, som henvender sig til et internationalt publikum. Udstillingen arbejder i forlængelse af den nye formidlingspolitik i H.C. Andersens Hus, hvor der i højere grad vil blive sat fokus på eventyrene og museets internationale publikum.

Drømme om frihed åbner fredag den 29. maj.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer