Fynske oldtidsmarker i nyt perspektiv

Siden 2010 har Odense Kommune deltaget i et forskningsprojekt med deltagelse af fagfolk inden for fagene arkæologi, geobotanik, landmåling/geodæsi og landskabshistorie.

Projektets formål var at undersøge, om der var bevaret spor af oldtidens marksystemer i de fynske skove - og hvis det var tilfældet - at sætte dem ind i en sammenhæng med andre kulturspor i landskabet.

Små lommer af oldtidsmarker har overlevet
Men hvad er oldtidens marksystemer - ofte kaldet oldtidsagre? I yngre bronzealder og ældre jernalder, i runde tal fra 500 f.Kr.-500 e.Kr., dyrkede man jorden i mindre, rektangulære parceller, der var indhegnet af lave jordvolde. På voldene kunne der være hegn, som holdt græssende dyr ude eller inde - og samtidigt kunne de skabe læ på marken og fungere som en markering af ejerskab. Sådanne agersystemer har der været over betydelige dele af det landskab, som var opdyrket i oldtiden, men de fleste steder har senere tiders dyrkning fjernet ethvert synligt spor. På nogle områder opgav man imidlertid dyrkningen, måske fordi udbyttet var for lavt, fordi man flyttede fra området, eller fordi området blev bygget til eller ødelagt af nutidens intensive skovdrift. Enkelte små lommer af oldtidsmarker har imidlertid overlevet frem til nutiden, fordi skoven bredte sig over dem som et beskyttende tæppe. På disse steder kan vi stadig se skelvolde, terrasser og rydningsrøser fra århundrederne omkring Kristi fødsel.

Avanceret scanning afslører små detaljer
At finde og registrere agersystemerne har hidtil været et meget ressourcekrævende arbejde, fordi man var nødt til at stride sig gennem krat og underskov for at se de svage spor, som efterfølgende skulle måles præcist op. Ny teknologi har imidlertid givet arkæologerne en hjælpende hånd, for i de senere år er Danmark blevet scannet af lavtflyvende fly med et avanceret og særdeles præcist måleudstyr, der har dokumenteret landskabets overflade i detaljer. Opmålingen skal bl.a. danne grundlag for helt præcise kort, der f.eks. anvendes til at planlægge anlægsarbejder. En sidegevinst ved denne laserscanning (eller LIDAR-opmåling, som det hedder i fagsprog) er, at den kan "se" gennem skovenes løvtag og dermed registrere den ellers slørede overfladeform på skovbunden. Her afsløres selv små uregelmæssigheder som nedgravninger og lave forhøjninger, som knapt er synlige for det blotte øje.

Urskov i Danmark
Ved et gennemgå skovområde for skovområde på Fyn og omliggende øer har forskergruppen, anført af den nu afdøde arkæolog Viggo Nielsen og landmåler Niels Chr. Clemmensen, påvist knap 50 lokaliteter med spor efter oldtidsagre. I tilgift er der registreret hundredvis af opgivne agersystemer fra middelalderen samt snesevis af hidtil ukendte gravhøje. På enkelte lokaliteter er der foretaget udgravninger med henblik på at finde en præcis datering af agrene, og fra et lille vandhul midt i et østfynsk agersystem er der udtaget en prøve af årtusindgamle tørvelag. En analyse af disse lag har vist, at markerne omkring den lille sø var intensivt dyrket fra ca. 500 f.Kr. til ca. 300 e.Kr. - og at det var byg, hvede, sæd-dodder og muligvis havre, der stod på agrene. Omkring 300 sprang agrene i skov, og denne har efterfølgende dækket landskabet i mere end 1700 år. Tættere på urskov kommer vi næppe i Danmark

Forskningsprojektet og publikationen er muliggjort ved en generøs bevilling fra Aage V. Jensens Fonde.

Om bogen:
Viggo Nielsen og Niels-Chr. Clemmensen: Oldtidsagre i Danmark. Fyn og Langeland. Med bidrag af Mogens Bo Henriksen, Ingrid Nielsen, Peter Rasmussen, Jesper Olsen, Peter Steen Henriksen og Morten Fischer Mortensen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 86. 2015. Bogen kan købes på Møntergården. Pris: 350 kr.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer