Godt nytår!

Odense Bys Museer kunne med indgangen til det nye år se tilbage på et fantastisk godt 2015.

Mange store og vellykkede aktiviteter var realiseret, og på andre områder blev grunden lagt for de kommende år. Blandt sidstnævnte kan nævnes etableringen af det nye Forskningscenter Centrum, som allerede har modtaget væsentlige forskningsbevillinger, og H.C. Andersens Eventyrhus. Den afsluttende arkitektkonkurrence er i gang, og vinderen kan afsløres på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april. Det bliver spændende! Røbes kan det allerede, at de konkurrerende projekter er i topklasse. De tilbageværende konkurrenter er blandt de bedste på verdensplan! Mindre kan heller ikke gøre det, når vi taler om H.C. Andersen. 


Også på besøgsområdet er det gået rigtig godt med en stor stigning, ikke mindst af udenlandske besøg. På den sidste åbningsdag i 2015 kunne H.C. Andersens Hus markere, at årets gæst nr. 10.000 fra Kina trådte ind i museet. Begivenheden markeredes med velkomst ved rådmanden og gaveoverrækkelse - og det hele kom i både avis, radio og på TV!

Godt nytår til alle læsere af Odense Bys Museers nyhedsbrev.

Torben Grøngaard Jeppesen
Museumschef

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer