Gemt under gaden

Arkæologerne graver hele sommeren på livet løs under Thomas B. Thriges Gade

Området har budt på både parceller fra det middelalderlige Odenses bedre borgerskab samt voldgrave og skeletter i massevis. Hvert udgravet område har sin egen fortælling om middelalderens aktiviteter; hvilke mennesker, der levede i nærheden, og hvilke genstande og aktiviteter, de havde i deres liv. Det er genstandene, som viser de forskellige områders funktioner i middelalderen, og med minutiøs nøjagtighed er både bispens affald og de velhavendes lokumstønder blevet gennemgået med skovl og ske. Frem til den 6. november kan man få en lille forsmag på de spændende genstande i forhalsmontren på Møntergården.

Nyt om gammelt
I udstillingen "Gemt under gaden" kan man se og lære mere om nogle af de fund, som er gjort i de tidligere udgravninger. Hen over sommeren vil der dukke nye, aktuelle genstande op, efterhånden som arkæologerne graver dem frem i udgravningen. Præcis hvad de vil finde i sommerens etape er endnu uvist. Men formodentligt fortsætter byens kulturlag fra I. Vilhelm Werners Plads også i det nye område, så den handel og de aktiviteter, som har foregået her, vil kunne belyses endnu bedre.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer