Flere japanske turister til Odense

Gennem flere år har der været et vigende antal japanske turister, der søgte mod Danmark. Det skyldtes primært den langvarige økonomiske recession i Japan og det forhold, at Danmarks internationale turistorganisation VisitDenmark for nogle år siden stoppede sine aktiviteter i landet.

For Odense er der dog god grund til igen at satse på japanerne. Rigtig mange japanere kender og elsker H.C. Andersens eventyr, og Odense har skabt flere gode kontakter til Japan, ikke mindst H.C. Andersen-parken i Funabashi. Parken udvikler sig på flotteste vis med fokus på læring og æstetik. Sidste år blev parken kåret som en af Japans 10 bedste parker. En god reklamesøjle for Odense.

Japan-år 2017
Hertil kommer, at Danmark og Japan i 2017 markerer 150-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser. Dette bliver fejret i begge lande med en række arrangementer og aktiviteter, og Kronprins Frederik har sagt ja til at være protektor for året. Odense Bys Museer indgår i markeringen med H.C. Andersen-udstillinger i 5 byer, bl.a. Tokyo.

På billedet ses ambassadør Seishi Suei og museumschef Torben Grøngaard Jeppesen

Markedsføringsindsats i Japan
Med dette afsæt har H.C. Andersen Fonden i samarbejde med VisitDenmark og Wonderful Copenhagen indledt en fornyet markedsføring i Japan med et særligt fokus på H.C. Andersen. Den første turistpræsentation er netop blevet afholdt i Tokyo med deltagelse af VisitOdense. Et japansk tv-hold har været på besøg i H.C. Andersens Hus, og det er planen, at flere presse- og turoperatør-besøg vil følge i de kommende måneder. Forhåbentlig vil indsatsen kunne mærkes i besøgstallet i H.C. Andersens Hus i de næste år. Da vi indledte satsningen på Kina lykkedes det. Så lad os håbe vi også kan gøre det på det japanske marked.

Museumschef Torben Grøngaard 

 


Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer