Fra logens hemmelige gemakker

Frimurerlogen ”Maria til de tre Hjerter”, startede sin virksomhed i 1791 i Odense, der dengang var kongerigets anden største by.

Odense Bys Museer er med til at fejre 225 års jubilæet med en særudstilling, der viser mange sjældne frimurergenstande, der ellers ikke vises offentligt. Her vises også Jens Juels dejlige billede af prinsesse Maria af Hessen (senere dronning af Danmark), der lagde navn til logen. Logens sociale arbejde i Odense bliver desuden belyst i ord og billeder, da logen tidligere drev både en bespisningsanstalt og et børnehjem i byen.

Afliver myterne
På udstillingen vil der være dækket et bord som det tager sig ud, når logens brødre mødes. Frimurerne er i dag rekrutteret i et bredt socialt lag, dog stadig kun for mænd.  Med en udstilling som denne viser frimurerordenen, at de ønsker åbenhed omkring deres arbejde.

Udstillingen er åben fra 1. april. - 30. juni og kan ses i Møntergårdens forhal. Der er gratis adgang i museets åbningstid.  

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer