Alle tiders oplevelser

Aktiviteterne er i centrum, når efterårsferien blæses i gang på Odense Bys Museer.

Levende fortællinger og hands on aktiviteter er det bærende element i efterårsaktiviteterne. Museernes formidlere er kyndige eksperter og dygtige fortællere, som forstår at holde børns opmærksomhed fangen. Og de mange muligheder for at bruge sanser, hænder og fantasi er med til at få fortid og nutid til at smelte sammen i børnenes efterårsferie.

Fælles familieoplevelse
Historien får en helt anden betydning for børnene, når de får lov til at klippe, klistre, grave, høste, tegne, bage, kniple, bygge og støbe. Ligesom man gjorde i gamle dage. Eventyr, gudesagn, blækklatter, dragemyter, kartoffelhøst og griseslagtning er blot nogle af de mange spændende aktiviteter, som ungerne kan boltre sig i sammen med resten af familien. Glæd jer til at lytte, lege, grine og gyse samme.

Se programmet  her. Du finder yderligere omtale i kalenderen.

Udsalg i museumsbutikkerne
Traditionen tro holder museumsbutikkerne udsalg i uge 42. Her kan du finde de mest unikke ting, der ikke findes andre steder. Og du kan tilmed få dem med rabatter på op til 20-50 %. Hvis du er medlem af Museumsklubben får du selvfølgelig 10% rabat oveni. Så måske var det en idé at tænke på julegaver allerede nu?

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer