Formidabel fusion af eventyr, teater og gastronomi

Der bliver tale om en gastronomisk oplevelse i særklasse, når H.C. Andersens Hus byder på mageløs madkunst med Mette Martinussen i og omkring museet. Og det er med at være hurtig på aftrækkeren, for torsdag aften er allerede udsolgt.
Foto: Per Morten Abrahamsen

Mette Martinussen er specialist i kulturelle oplevelser, hvor historiske og kulturelle fænomener formidles i nye og sansemættede former. Hun er en ener på den danske gastronomiske scene og har i over 15 år skabt sanselige totaloplevelser med udgangspunkt i madens univers. Senest har hun i dette forår iscenesat en udgave af Thomas Vinterbergs "Festen" på Teater Republique.

Nu kommer hun til Odense for at vække eventyrene til live i en magisk iscenesættelse i og omkring Lotzes Have, H.C. Andersens Hus og Bangs Boder.

Stor oplevelse for alle sanser
Arrangementet hedder "Udflugt i eventyrenes smagsrige" og finder sted den 24. - 26. august kl. 18.30 - 20.30. Billetprisen er 720 kr. og omfatter vinmenu, seks serveringer, seks perfomere og tre stjernekokke, udover Mette Martinussen. En helt enestående gastronomisk oplevelse, hvor gæsterne inviteres ind i et magisk univers, der er en moderne nyfortolkning af Andersens billedrige eventyr, skabt af de ypperste gourmetkokke.

Andersen og kvinderne
På rejsen til eventyrenes smagsrige går deltagerne på opdagelse i detaljer, smage og dufte af Andersens eventyrlige kvinder. Det gælder den unge heltinde såvel som den modne, men oftest utilregnelige kvinde og den giftigt, frygtindgydende mor, heks eller dronning.

De deltagende kokke er.... Læs mere her.

Opskrift på "Udflugt i eventyrenes smagsrige".

 

"Udflugt i eventyrenes smagsrige" er skabt i samarbejde med HCA Festivals. Tilmelding her. 

Tid og sted
Torsdag (alt udsolgt), fredag og lørdag 24. - 26. august kl. 18.30 - 20.30.
H.C. Andersens Hus, Bangs Boder 29, 5000 Odense C 

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer