Fremragende fortællere i Fyrtøjet

Mandag den 21. august inviterer Fyrtøjet for femte år i træk til Internationale Fortælledage med Vigga Bro som åbningstaler.
Kamini Ramachandran

Vigga Bro vil fortælle sin moderne gendigtning af H.C. Andersens eventyr "De røde Sko" på dansk og suppleres de følgende dage af professionelle historiefortællere fra Asien og Frankrig.

Kulturer mødes
De internationale fortællere vil fortælle på engelsk og give publikum en kæmpeoplevelse i fortællingens magiske verden. Det vil bl.a. handle om noget så eksotisk som fabler fra Borneos jungle, indiske folkeeventyr og japansk sit-down-comedy.

Tre dage med fortællere fra hele verden
Fra Singapore kommer Kamini Ramachandran, en historiefortæller med stærk sceneudstråling og et stort kendskab til malaysiske og indiske fortælletraditioner og moderne fortællekunst. Fra Japan får Fyrtøjet besøg af Katsura Kaishi, som mestrer den 400 år gamle humoristisk-satiriske fortællestil, Rakugo. Det er i øvrigt Kaishis første besøg i Skandinavien. En af Europas bedste performancefortællere, franske Abbi Patrix, lægger også vejen forbi med et program, der blander kinesisk fantasy, norske eventyr og afrikanske myter med stærke historier fra det moderne liv.

Katsura Kaishi

Vestafrikanske musikere
Fra Danmark bidrager to fremragende musikere: den dansk-maliske bassist og fortæller Moussa Diallo og Dowda Jorbateh, musiker med gambiske rødder. Internationale Fortælledage på Fyrtøjet er et gratis arrangement i samarbejde med H.C. Andersen Festivals. Tre dage med fortællekunst fra hele verden fra den 21. august til den 23. august kl. 17-21. En helt enestående oplevelse med stor intensitet og nærvær.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer