Tag på museum med baby

Møntergården lancerer et nyt kulturtilbud til nybagte mødre og fædre, der er vilde med historisk viden. Tilbuddet hedder babyMUS og inviterer forældrene til at tage deres baby med på museum den sidste onsdag i hver måned.

Møntergården barsler med sin første babyMUS onsdag den 25. januar kl. 10.30-12.30.

Plads til babyer, barnevogne og bamser
Den bærende idé er at skabe et "historisk babyrum", hvor man kan hygge sig i selskab med babyer og andre småbørnsforældre samtidig med, at man får et boost af historisk viden fra museumsinspektørerne i form af foredrag og rundvisninger. Ved arrangementerne tages der særligt hensyn til babyerne, så der er tid til at amme, rum for at pludre og plads til at skifte ble. Møntergården tager imod med kaffe, te, brød, bløde møbler, og der må savles, kravles og larmes. Museet har rigtig gode babyforhold med bl.a. elevator og lyse lokaler med masser af plads.

Aktiviteter og tips til dig og din baby
Udover historisk viden vil der til alle arrangementer være aktiviteter eller mulighed for at få gode tips, der har med de små at gøre. Til det første babyMUS arrangement vil der f.eks. være vejledning i, hvordan man skal bruge en babyslynge ved en slyngeekspert fra Kængurubarnet.dk, der viser en nem måde at have baby med rundt på museum. Der vil også være mulighed for at prøve forskellige slyngetyper.

Deltagerprisen er 50 kr., og tilmelding sker via Møntergårdens facebookside.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer