H.C. Andersen på rundrejse i Østen

H.C. Andersen – eller i hvert fald udstillingsgenstande relateret til ham - kommer på rundrejse i Japan i år. 21. april åbnede udstillingen ”H.C. Andersen og Danmark” i Kawasaki, en by i Tokyos sydlige del.

Diplomati gennem 150 år
Udstillingen indgår i fejringen af 150 års jubilæet for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan, der omfatter officielle besøg, udstillinger og anden kulturudveksling. Odense Bys Museer udlåner en række af H.C. Andersens personlige ejendele, breve, klip og tegninger samt Andy Warhols Andersen-tryk, mens Kongehuset har stillet H.M. Dronningens decoupager og to dragter fra De vilde Svaner til rådighed.

Nyhavnsstuen i 3d
De japanske udstillingsdesignere har tilrettelagt udstillingen og taget højteknologisk formidling i brug. For eksempel kan de besøgende via et par Virtual Reality-briller træde ind i en 3d udgave af Nyhavnsstuen fra H.C. Andersens Hus.

Videre i Japan
Efter visningen i Kawasaki rykker udstillingen videre til Anjo i det centrale Japan og forsætter til Sayama nær Tokyo for til december at åbne i Tokyo Skytree, en af storbyens væsentligste turistattraktioner.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer