Nye tiltag i Carl Nielsens Barndomshjem

Torsdag den 4. maj lanceredes en nyhed i Carl Nielsens Barndomshjem: Faste torsdagsomvisninger én gang om måneden, hvor museumsinspektør Ida-Marie Vorre guider gæsterne rundt i udstillingen med skiftende temaer fra gang til gang.

Det tredje barndomshjem
Temaet for den første omvisning var Carl Nielsens forskellige barndomshjem i området ved Nr. Lyndelse. Det vi i dag kalder Carl Nielsens Barndomshjem er nemlig det tredje af slagsen. Fødehjemmet var et beskedent hus beliggende nogle kilometer derfra i Sortelung.

Tre torsdagstemaer
Temaerne i de følgende rundvisninger vil være Carl Nielsens opvækst i et spillemandsmiljø, om hans og hele familiens begivenhedsrige år i 1891 samt om den del af hans familie, der udvandrede til Amerika. Omvisningerne vil optræde fast på programmet den første torsdag i maj, juni, august og september fra kl. 14 - 15. Det er gratis at deltage, når den almindelige entre til museet er betalt.

Så syng da!
Den tredje torsdag i maj, juni, august og september lancerer Barndomshjemmet en anden nyhed: En række inspirerende eftermiddage i museet, hvor vi sammen kan synge med det formål at styrke glæden ved at synge fællessang.

Forslag til sange er velkomne
Museumsinspektør Ida-Marie Vorre vil til hver gang tilrettelægge et program, der vækker genkendelsens glæde samtidig med, at vi udvider kendskabet til højskolesangbogens nye og gamle sange af Carl Nielsen såvel som alle mulige andre. Første gang skal vi blandt andet synge forårssange af Mozart, Nielsen, Gade, Kristian la Cour og Benny Andersen. Der vil også hver gang være mulighed for at komme med forslag og ønsker til sangvalget, så det personlige forhold til sangene kommer i fokus. Det er gratis at deltage, når den almindelige entre til museet er betalt.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer