Nyt fra arkæologi

Foråret er godt i gang, og det samme er arkæologerne. Et af de steder, hvor arkæologerne er i gang med en ny forundersøgelse, er i den nordlige del af Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense.

Meget stort område 
Områdets udlægning til erhvervsareal betyder, at Odense Bys Museer i de seneste år har haft mulighed for at undersøge et meget stort sammenhængende areal. Derved er der opnået en usædvanlig indsigt i områdets bebyggelsesstruktur og -udvikling. For arkæologernes vedkommende er der tale om en stor afdækning af et decideret kulturlandskab med grave, offerfund og bebyggelse, som dækker bondestenalderen og bronzealder/ældste jernalder. Også bebyggelsen fra yngre jernalder (yngre romersk-germansk jernalder) har et usædvanligt stort omfang.

Forløber til Fraugde-Kærby
I den nye forundersøgelse kan vi allerede nu se, at det samme mønster fortsætter på det pågældende areal. I den første del af arealet er der fundet massive bebyggelsesspor, der højst sandsynligt overvejende skal dateres til middelalder. I dette område fremkom en stor mængde stolpehuller, hvor flere tilsyneladende skal knyttes til huse, der med al sandsynlighed skal ses som forløbere til det nuværende Fraugde-Kærby. Lignende situationer kendes fra en lang liste af fynske lokaliteter og viser en landsbystruktur med stor tidsdybde.

Se mere i det flotte indslag på TV2 Fyn

Husk at I altid kan følge arkæologernes arbejde her. 

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer