Børnemuseet på Møntergården kommunikerer med fortiden

Kommunikation har altid været en vigtig del af hverdagen for de fleste mennesker. I dag chatter man ved hjælp af de sociale medier, ringer til hinanden eller skriver til hinanden på anden vis. Men hvad gjorde man mon før i tiden, når man ville have fat på hinanden? Det skal vi prøve at finde ud af i efterårsferien på Møntergårdens børnemuseum.

Finurlig kommunikation
I Børnenes Baggård skal vi lave alverdens finurlige kommunikationsredskaber. Vi skal bl.a. lave gammeldags dåsetelefoner, skrive breve med hemmeligt blæk, lave flaskeposter, riste runer samt skrive med fjerpen og blæk. Børnemuseets formidlere står klar til at hjælpe jer med at lave kommunikationsredskaberne, og de hjælper jer også gerne med at teste dem.

Kom og leg Kispus
Man kan dog kommunikere på mange forskellige måder, og det er ikke altid nødvendigt at have et redskab, når man vil have fat på en anden person. I 1800-tallet brugte man især lege til at komme i kontakt med andre. Derfor skal vi i efterårsferien også prøve at lege den sjove kommunikationsleg "Kispus", hvor det gælder om at være snedig, hurtig og super skrap til at give hemmelige signaler. Børn har som altid fri entré, dog koster det 10 kr. at være med i aktiviteterne.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer