Historien om Danmark kan ses på Møntergården

2. sæson af DR's stort anlagte serie om Danmarks historie ruller over skærmen lørdag aften i den bedste sendetid. Over en million seere følger med i åndeløs spænding.

Møntergården følger op med to rundvisninger, der er i tråd med DR's temaer, bare med et særligt fynsk tvist. Det foregår som søndagsrundvisninger kl. 13.30, og de varer cirka en time. Udover rundvisning byder museet også på en kop kaffe, når entreen er betalt.

Grundloven, folket og magten
Søndag den 8. oktober er det Frederik 7., der er på programmet. I løbet af 1800-tallet skete der store forandringer, som vendte op og ned på magtforhold og demokrati. Frederik 7. var om nogen manden, der spillede en central rolle i denne periode. På rundvisningen kan man høre om hans rolle på Odense Slot og Fyn - og se hans magtfulde udstyr og de mange genstande, som har spillet en rolle for magt, oprør og demokrati på hele Fyn igennem tiden.

Velfærd og kold krig
Søndag den 22. oktober er der fokus på en helt særlig genstand, der fik Odense på landkortet under 2. verdenskrig. Her kan man også høre om Odenses og Fyns udvikling både under og efter krigen, da velfærden skabte nye moder, fænomener og forhold, og den kolde krig besatte folk på både Fyn og i resten af Danmark.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer

 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer