Odense Bys Museer i fornemt selskab

Sammenlignet med millionbyerne i Asien er Odense forbavsende lille. Det samme er gældende for H.C. Andersens Hus, når vi sammenligner besøgstal med attraktioner som Disney World. Men vores navn er stort, og derfor blev Odense Bys Museer inviteret ind, som et grundlæggende medlem, i en ny stor verdensomspændende turistorganisation - World Tourism Alliance. Alliancen består af 89 medlemmer - 20 kinesiske og 69 medlemmer fra øvrige lande, herunder 2 fra Danmark; Odense Bys Museer og Danmarks Rejsebureau Forening.

Toneangivende medlemmer 
Formålet med alliancen er at fremme verdensomspændende turisme. Formålet er også, at alliancens medlemmer gennem det nye netværk kan udveksle ideer og erfaringer inden for både turismefremme og turismepleje. Derfor er de 89 medlemmer alle turistbrancheorganisationer og attraktioner, som er toneangivende inden for deres felt. 

Styrkelse af netværket
Den første og stiftende generalforsamling for den nye organisation fandt sted i Chengdu, hovedstad i provinsen Sichuan i det vestlige Kina. Programmet for generalforsamlingen var meget formelt med lange taler, som man nu engang ynder i det officielle Kina. Men det stramme program til trods, så var der tid til at styrke det internationale netværk og opleve Chengdu - en grøn og frodig millionby.

Styrkelse af samarbejdet
Alt i alt en spændende og lærerig Kinatur, som viser, at Odense Bys Museer er et museum af international kaliber, der evner at indgå i samarbejder af stor international målestok.

 

Tilbage til Nyt fra Odense Bys Museer 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer