Fakta om...

...H.C. Andersens første bogudgivelse

H.C. Andersen fik udgivet sin første bog da han var blot 17 år gammel. Ungdoms-Forsøg udkom i 1822 under pseudonymet Villiam Christian Walter. Den debuterende digter tog 'Villiam' efter William Shakespeare, 'Christian' efter sig selv og 'Walter' efter Walter Scott. I selvbiografien Mit Livs Eventyr skriver H.C. Andersen selv om Ungdoms-Forsøg:

"...udkom i sin uforandrede Skikkelse, med et pseudonymt Forfatternavn, jeg havde givet mig eet, der ved første Øiekast tyder paa den meest colossale Forfængelighed, og dog ikke var det, men meget mere Kjaerlighed, som Barnet kan have den og derfor giver sin Dukke Navn efter hvem det holder meest af. Jeg elskede William Shakspeare og Walter Scott, og saa elskede jeg naturligviis ogsaa mig selv, jeg tog derfor mit Navn Christian, og saa havde jeg Pseudonym-Navnet: William Christian Walter."  

 
 
Relaterede Nyheder
 

Grafisk konservering

På værkstedet for grafisk konservering bliver der taget hånd om fotos, grafik, pergament og mest af alt - papir.

Papiret menes at være opfundet i Kina og via den gamle handelsrute, Silkevejen, bragt til Europa. Fra den tidlige middelalder og flere århundreder frem blev papir i Europa fremstillet af gamle klude. Med industriens fremskridt i 1800-tallet var det vanskeligt at skaffe klude nok til den stigende produktion af papir, og man begyndte at anvende forarbejdet træ i stedet.

Papir er således fremstillet af plantefibre, lim, farve, fyldstof og vand  i bestemte mængder for at opnå forskellige egenskaber. Kvaliteten bestemmes af fibrenes forarbejdning og sammensætning.

Når papir ældes bliver det surt, gulligt eller sprødt  og mister sin styrke. Tabet af styrke gør papiret  sart at røre ved og håndtere. Nedbrydningsprodukter, fyldstoffer og ugunstige klimaforhold er med til at ødelægge papiret.

Lys, luftfugtighed og temperatur påvirker museumsgenstandene.
I museumsbygningen og magasinet kan klimaet holdes under opsyn og reguleres ved hjælp af klimaanlæg, filtrering af luften, udelukkelse af ultravioet lys samt minimering af lysmængde. Pakkematerialer som kommer i tæt berøring med museumsgenstandene er af syrefri kvalitet, for at undgå vandring af syredampe over i genstandene.
Ved behov anvendes specialkarton til absorbering af visse forurenende stoffer og specialmateriale til regurering af fugt. Endvidere er det vigtigt at anvende gode syrefri materialer til opbygning af montrer.

For at fjerne nedbrydningsprodukter og støtte genstanden, er det nødvendigt med konservering. Gamle restaureringer og sur bagpap erstattes med nyt. Alle restaureringer udføres med håndlavet langfibret japansk eller europæisk papir og hvedestivelse.

For at få nedbrydningsprodukterne ud af papiret, kan det være nødvendigt med et bad. Farver og skrift undersøges for, om de tåler væskerne. Papiret fugtes, lægges i badet, efterlimes og tørrer efterfølgende under let pres.  Herefter følger en opklæbning eller restaurering med japanpapir og klister kogt af hvedestivelse. Restaurerede områder kan retoucheres med pastelkridt eller akvarelfarver.

HCA klip før kons
 

 

 

 

 

 

 

H.C.Andersen klip inden konservering 

 HCA klip efter kons

H.C.Andersen klip efter restaurering og konservering

Ompakning kan være nødvendig for at give genstandene et bedre fysisk miljø. En stor del af vores samling af originale H.C. Andersen manuskripter, breve, tegninger og klip blev konserveret omkring 1975. Hvert enkelt dokument blev efterfølgende lagt i i en folder af pergamyn, der 25 år efter viste tydelige tegn på nedbrydning. For at undgå yderligere vandring af syre til originalerne, blev en ompakning iværksat. Til dette formål blev der fremstillet foldere af japanpapir og syrefrit specialkarton med molekylefælder, som er i stand til at opsuge visse skadelige stoffer.
 Disse nye foldere er lagt i æsker af syrefrit karton, og der foregår ikke længere en uønsket vandring af syre fra pakkemateriale til dokumenterne.

Opbevaring papir

H.C.Andersen brev pakket i syrefri læg