Konservering af H.C.Andersens blæksyreætsede manuskripter og breve

Efter fire års arbejde er behandling af blæksyreætsede manuskripter og tegninger af H.C.Andersen næsten tilendebragt. Projektet har været støttet af Kulturarvsstyrelsens pulje til konservering af genstande af enestående national betydning.
Indledningsvis blev litteratur omkring emnet gennemgået. Der blev foretaget analyser af eget materiale samt opstillet og udført forsøg med kunstigt ældet papir påført jerngallusblæk. Resultaterne blev evalueret og dette mundede til sidst ud i praktisk anvendelse af en ny metode.

Eksempel på blæksyreætsning
Når papir ældes bliver det både iltet og surt. Da metallet i jerngallusblæk lader sig ilte lettere end selve papiret og samtidig deltager i en proces, der foregår igen og igen, nedbrydes papiret hurtigere ved skrift eller tegninger med denne type blæk.
Neutralisering af papir er ofte den gængse behandling mod syrenedbrydning, men pga. metallernes egenskab, er der til konservering af H.C. Andersen samlingen yderligere tilføjet en antioxidant, der virker som en slags fælde for ustabile grupper, der indgår i nedbrydningsprocessen. Antioxidanten lægger sig som en buffer mod oxidationen i papiret.

Vi havde håbet, at det var muligt at forudsige samlingens levetid efter behandling. Dette kan dog ikke lade sig gøre, men målinger har vist, at levetiden er øget betragteligt. Ved sammenligning af behandlet versus ikke behandlet materiale, er det tal, som er udtryk for oxidation, der kan måles i behandlet papir nu 50 gange mindre, end det tal der blev målt før behandling af det samme papir.

Breve, manuskripter og tegninger fra magasinet er blevet behandlet som de første i rækken.
Ved starten af 2009 er vi nået til at skulle konservere museumsgenstandene fra både den permanente udstilling samt fra særudstillingen i H.C. Andersens Hus..
For ikke at ødelægge oplevelsen af helheden i særudstillingen med klip og tegninger, vil behandling af genstandene her fra først starte til efteråret. Da skal udstillingen tages ned for at give plads til en ny særudstilling.