Fakta om...

...Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig servicen med nyhedsbreve og bliv løbende orienteret om aktiviteter for børnefamilier med Tidsmaskinen, få medlemsinformation om Museumsklubben og fra Odense Bys Museer med nyt fra museernes arbejdsområder her.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...du kan se museets bogudgivelser

Odense Bys Museer har en lang tradition for at formidle vore samlinger og viden gennem bogudgivelser med emner fra museets brede arbejdsfelt - se udvalget af bøger udgivet på Forlaget Odense Bys Museer

 
 
Relaterede Nyheder
 

Digitale røntgenoptagelser

Bevaringsfunktionen på Odense Bys Museer har for nylig erhvervet sig landets første digitale rønt-genudstyr til museumsbrug. Udstyret er indkøbt på baggrund af en større bevilling fra Kulturavssty-relsens Rådighedssum 2008. Det har betydet, at kulturarvens "hemmeligheder" nu let og effektivt kan afsløres og dokumenteres digitalt, som det for eksempel kendes fra røntgenundersøgelser på hospitaler, hos tandlæger og i industrien.
Bevaringsfunktionen har igennem mange år benyttet røntgenfotografering (som er en non-destruktiv analysemetode) i arbejdet med at dokumentere, analysere og konservere museets genstande. Især indenfor det arkæologiske område er metoden meget anvendt. Her benyttes røntgenoptagelserne for eksempel til at få overblik over indholdet i store rustne jernklumper, urner og præparater. Et rønt-genbillede kan nemlig give mange oplysninger om genstandenes form, type, ornamentik, datering og placering inden konserveringsarbejdet påbegyndes.
Røntgenfotografering har på Odense Bys Museer altid foregået analogt og har været en relativ tids-krævende proces, hvor hver enkel røntgenfilm efter eksponering med røntgenstråler skulle fremkal-des manuelt med sundhedsskadelige væsker i mørkekammer. Herefter er de analoge røntgenbilleder blevet scannet ind, så de kunne tilknyttes relevante databaser. Dette er nu ikke længere nødvendigt, da museets røntgenanalyser nu kan laves hurtigt og let digitalt i en omgang. Ved digital fremkaldel-se benyttes der i stedet for "engangsrøntgenfilm", en fosforbelagt billedplade, som kan bruges igen og igen. Fremkaldelsen sker ved, at billedpladen scannes i en specialiseret røntgenscanner og vupti, så er røntgenbilledet at finde på computerskærmen! Det digitale røntgenbillede kan herefter let bil-ledbehandles med hjælp af en specialudviklet software, som har givet mange nye muligheder for at tydeliggøre røntgenbilledernes informationer og detaljer. Hermed er der dannet grundlag for en bed-re og mere præcis tolkning af kulturarven, samtidigt med, at røntgenmetodens kvalitet, effektivitet, arbejdsmiljø og formidlingspotentiale forberedes.

Fotojernkam.jpg

Almindeligt foto af jernkam

Røntgenjernkam.jpg

Røntgenfoto af jernkam