Fynske Fortællinger

Den fynske kunstner H.A. Brendekilde (1857-1942) slog igennem som maler i midten af 1880'erne. Han markerede sig på udstillinger herhjemme og i udlandet med realistiske skildringer af mennesker og natur på landet. H.A. Brendekilde stræbte efter at fastholde livet, døden og naturens skønhed. Dett....

Den fynske kunstner H.A. Brendekilde (1857-1942) slog igennem som maler i midten af 1880'erne. Han markerede sig på udstillinger herhjemme og i udlandet med realistiske skildringer af mennesker og natur på landet. H.A. Brendekilde stræbte efter at fastholde livet, døden og naturens skønhed. Dette kunstneriske livssyn har gjort ham til en værdsat maler i samtiden og nu igen blandt et nutidigt kunstpublikum. "Brendekildes Billedverden – stemning og skæbne" fortæller om H.A. Brendekildes levnedsløb som kunstner og om de værker – malerier, bogillustrationer og kunsthåndværk – han udførte i sin bedste periode, de to årtier fra 1880 til 1900.

Bogen fortæller om Brendekildes arbejde for glasværket i perioden 1901-1904.
Medforfattere er: Niels Andersen, Anders Rehde Nielsen og Jørgen Schou-Christensen.
Bogen fortæller om  Brendekildes arbejde for glasværket i perioden 1901 – 1904, hvor han dels lavede kunstneriske forlæg til....

Bogen fortæller om Brendekildes arbejde for glasværket i perioden 1901-1904.
Medforfattere er: Niels Andersen, Anders Rehde Nielsen og Jørgen Schou-Christensen.
Bogen fortæller om  Brendekildes arbejde for glasværket i perioden 1901 – 1904, hvor han dels lavede kunstneriske forlæg til glasdekorationer, dels tegnede nye former til glasproduktion.

Bogen er ikke en kogebog, men en bog om en kogebog. Nemlig kogebogen "Nye kogebog eller Anvisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte
og anrette", der blev udgivet af slotskokke på Tranekær Slot, C. Jacobsen, i 1815.
Bogen kom i hele 9 oplag frem til 1866 - en tid ....

Bogen er ikke en kogebog, men en bog om en kogebog. Nemlig kogebogen "Nye kogebog eller Anvisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, indslagte
og anrette", der blev udgivet af slotskokke på Tranekær Slot, C. Jacobsen, i 1815.
Bogen kom i hele 9 oplag frem til 1866 - en tid hvor meget var under forandring. Stavnsbåndet var ophævet i 1788, befolkningstallet steg, byerne voksede, landbruget undergik en udvikling, der repræsenterede et brud med traditioner der rakte tilbage til oldtiden.
Ambitionen med bogen er ikke at bringe lammehjerner og kalvemuler tilbage på de danske middagsborde, men forhåbentlig vil denne rejse tilbage til en svunden tids køkken give stof til kulinarisk eftertanke.

Bogen viser vej til nogle af de bedst bevarede og mest interessante levn fra den fynske oldtid. Langt de fleste af oldtidens dysser, jættesuter, gravhøje og andre oprindelige synlige fortidsminder er gået til. Men mange af sporene efter vore forfædres virke
præger landskabet endnu. rigt il....

Bogen viser vej til nogle af de bedst bevarede og mest interessante levn fra den fynske oldtid. Langt de fleste af oldtidens dysser, jættesuter, gravhøje og andre oprindelige synlige fortidsminder er gået til. Men mange af sporene efter vore forfædres virke
præger landskabet endnu. rigt illustreret.   

Historien om H.C. Andersens eventyrlige barndom i Odense af Jens Th. Uldall

Selvom H.C. Andersen allerede som 14-årig forlod Odense til fordel for hovedstaden, satte barndomsbyen sit præg på digterens forfatterskab, som det bl.a. kan ses i "Levnedsbogen", "Mit eget Eventyr uden Digtning"....

Historien om H.C. Andersens eventyrlige barndom i Odense af Jens Th. Uldall

Selvom H.C. Andersen allerede som 14-årig forlod Odense til fordel for hovedstaden, satte barndomsbyen sit præg på digterens forfatterskab, som det bl.a. kan ses i "Levnedsbogen", "Mit eget Eventyr uden Digtning" og "Mit Livs Eventyr".

Her løb jeg om med træsko på beskriver eventyrdigterens egne barndomsoplevelser i Odense. Indholdet er baseret på breve, dagbogsoptegnelser og resultater af den løbende H.C. Andersen-forskning, og bogen belyser H.C. Andersens tilknytning til mennesker, miljøer og begivenheder, som i særlig grad har præget hans barndomstid og senere digtning.

Her løb jeg om med træsko på kommer vidt omkring i sin beskrivelse af H.C. Andersens barndom. Således berettes om hans fødested, barndomshjemmet i Munkemøllestræde, om de nære omgivelser i byen, om faderens død og den unge Hans Christians afrejse til København.

I Her løb jeg om med træsko på møder læseren via tekst, billeder og kortskitser talrige kendte og ukendte lokaliteter i det gamle Odense. Bogen indeholder endvidere et nutidskort, hvor de enkelte lokaliteter er indføjet med angivelse af de steder, der har måttet vige for byudviklingen. På kortet er der tillige indtegnet et forslag til en mulig byvandring for alle, der ønsker at aflægge besøg på steder, hvor digteren har trådt sine barnetræsko.

Bogen henvender sig til alle, der har en interesse i H.C. Andersen, Odenses lokalhistorie m.m. og dens indbydende layout med flotte fotografier fra Odense, farvestrålende illustrationer og billeder gør den til en bogoplevelse ud over det sædvanlige. Bogen er udkommet i serien Fynske Fortællinger og er en ny revideret udgave af Jens Th. Uldalls bog med samme titel, der udkom i 1978 og som længe har været udsolgt.

I 1793 blev hofmarskal og kammerherre Johan Bülow (1751 - 1828) forvist fra sin ansættelse ved hoffet, hvorpå han flyttede til sit nyligt erhvervede gods, Sanderumgaard på Fyn. Han gav sig straks i kast med at omlægge haven på Sanderumgaard og det forefik efter engelsk mønster i landskabelig sti....

I 1793 blev hofmarskal og kammerherre Johan Bülow (1751 - 1828) forvist fra sin ansættelse ved hoffet, hvorpå han flyttede til sit nyligt erhvervede gods, Sanderumgaard på Fyn. Han gav sig straks i kast med at omlægge haven på Sanderumgaard og det forefik efter engelsk mønster i landskabelig stil med snoede stiforløb, der gav den vandrende udsyn til stadig nye og afvesklende scenerier med rigt varieret beplantning, lysthuse og monumenter, der var opført på passende afstand af hinanden, hvor vand i form af slyngede kanaler og damme krydrede billedet med stemningsfulde spejlinger af himmel, skyer og trækroner.

De nuværende ejere af Sanderumgaard, kammerherreparret Susanne og Erik Vind, har siden starten af 2000-tallet arbejdet ihærdigt på renovering af herregårdens have i overensstemmelse med Bülows nu 200 år gamle intentioner. Helt i stil med den gæstfrihed hofmarskalen lagde for dagen, har familien Vind fra foråret 2010 givet offentligheden adgang til Sanderumgaards Romantiske Have.