Relaterede links
 
Fakta om...

...Tilmeld dig nyhedsbrev

Tilmeld dig servicen med nyhedsbreve og bliv løbende orienteret om aktiviteter for børnefamilier med Tidsmaskinen, få medlemsinformation om Museumsklubben og fra Odense Bys Museer med nyt fra museernes arbejdsområder her.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...du kan se museets bogudgivelser

Odense Bys Museer har en lang tradition for at formidle vore samlinger og viden gennem bogudgivelser med emner fra museets brede arbejdsfelt - se udvalget af bøger udgivet på Forlaget Odense Bys Museer

 
 
Relaterede Nyheder
 

Målsætning

Odense Bys Museer er statsanerkendt efter museumslovens § 16 og dækker såvel kulturhistorie som kunsthistorie.

 

 

Odense Bys Museers formål ansvarsområder

Odense Bys Museer skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sine ansvarsområder virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu, og billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner.

Odense Bys Museer skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museernes egen forskning som anden forskning baseret på museernes samlinger. Odense Bys Museers ansvarsområder omfatter arkæologi, historisk tid, kunsthistorie, digteren H.C. Andersen, komponisten Carl Nielsen og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen.

Arkæologi
Fyns historie fra ældre stenalder til og med vikingetiden, samt den arkæologiske del vedr. middelalder og nyere tid.

Odense Bys Museer varetager jf. uddelegering fra Kulturarvsstyrelsen det antikvariske arbejde i følgende fynske kommuner: Assens, Middelfart, Nordfyn, Odense, Nyborg og Faaborg-Midtfyn. For så vidt angår undersøgelser udført i forskningsmæssig sammenhæng udgør det fynske område Odense Bys Museers arbejdsmark. Odense Bys Museer varetager tilsyn med fredede fortidsminder, stendiger m.m. inden for det fynske område.
På denne baggrund forsker og formidler den arkæologiske afdeling Fyns forhistorie i et nationalt og internationalt perspektiv og i en samfundsrelevant sammenhæng.

Historie
Odenses og Fyns topografi og historie fra skriftlighedens introduktion til nutiden.
Odense Bys Museer har siden oprettelsen af Fyns Folkemuseum (1910), Møntergården (1939) og Den Fynske Landsby (1946) arbejdet ud fra et fynsk, regionalt perspektiv og sikret dette i indsamling, forskning og formidling.
Siden der er oprettet professionelt bemandede museer i de fynske købstæder, varetager Odense Bys Museer ansvaret for:

- Fynsk bygningshistorie
- Fynsk landskabs- og bebyggelseshistorie
- Fynsk erhvervshistorie

Odense Bys Museer varetager det lovpligtige (kap.8), antikvariske arbejde i Nordfyns og Odense Kommuner. Herudover udføres efter delegation fra Kulturarvsstyrelsen tilsyn med sten- og jorddiger og fredede fortidsminder i det fynske område samt særlige opgaver i forbindelse bygningskultur m.m.

H.C. Andersen og Carl Nielsen
Odense Bys Museer dokumenterer og perspektiverer H.C. Andersen, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens kulturhistoriske positioner. Dokumentationen beror på en aktiv indsamlingspolitik, en udførlig registrering af samlingerne samt en tilgængeliggørelse og formidling af disse. Ansvarsområdet dækker 140 år i dansk kulturhistorie samt tre kunstarter: litteratur, musik og skulptur. Perspektiveringen aktualiserer de tre kunstneres kulturhistoriske værdi og strækker sig fra niche-forskning til populær formidling såvel inden for museets mure som udenfor.

Odense Bys Museer samarbejder bredt nationalt og internationalt både med kulturinstitutioner, læreanstalter og kunstnere og anser disse samarbejder som revitaliserende for den kulturhistoriske betydning, der afspejler sig i H.C. Andersens, Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk.

Kunsthistorie
Hovedlinjer i dansk kunst fra 1750 og fremefter. Speciel vægt er lagt på dansk konkret og konstruktiv kunst. Odense Bys Museer har siden oprettelsen af kunstsamlingen i 1880’erne sikret en repræsentativ samling af kunst fra landsdelen. Indsamlings- og satsningspolitikken afstemmes med de øvrige danske kunstmuseer.