Mikrostudium og makrostudium

Dannebrog på den amerikanske prærie - et mikrostudium - samt planer for et makrostudium

Artikel fra 'Danskere og danskheden i USA'. Rapport fra seminar den 18. september 2000 på Hollufgård. Odense 2001

I det samme år – 1971 – hvor jeg startede som historiestuderende ved Århus Universitet, udkom en meget fyldig historisk afhandling: Flugten til Amerika – eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914 udgivet af Universitetsforlaget i Aarhus. Afhandlingen er som bekendt skrevet af Folketingets bibliotekar Kristian Hvidt. Den 3. marts 1972 tildelte Københavns Universitet ham doktorgraden for afhandlingen.

Jeg erindrer stadigvæk såvel udgivelse som forsvaret, der i historikerkredse i Århus vakte stor opmærksomhed – på grund af afhandlingens spændende emne, dens enorme overblik og ikke mindst udnyttelsen af et kæmpe statistisk materiale. Sidstnævnte havde alene været mulig på grund af brug af den moderne teknologi: EDB og den store regnecentral NEUCC i Lundtofte. Den traditionelle historiske forskning havde hermed fået tilført en ny dimension – stærkt inspireret af samfundsvidenskaberne, som allerede havde kastet sig over den nye mulighed for at bearbejde kæmpe datamængder.

I mit historiestudium nåede jeg ikke selv nærmere at beskæftige mig med Kristian Hvidts disputats, udbudte kurser og specialeinteresser trak i andre retninger, men jeg kender adskillige studenterkolleger, som kastede sig over delemner om udvandringen fra Danmark til Amerika. Og der er i løbet af 1970’erne blevet skrevet adskillige specialeafhandlinger i kølvandet på Kristian Hvidts store værk.

Kristian Hvids disputats gav ikke alene et overblik over udvandringens omfang og betydning – og en imponerende oversigt over den internationale migrationsforskning – men den gav også et dybt indblik i, hvilke danskere der indgik i masseudvandringen og hvilke befolkningsgrupper, som dermed tabtes for udviklingen af Danmark. Disputatsen satte således markant fokus på et emne i den danske historieforskning, som tidligere kun havde været stedmoderligt behandlet trods dets væsentlige omfang og betydning. Faktisk er viden om de danske udvandrere før Kristian Hvidts værk alene baseret på mere eller mindre erindringsbaserede værker skrevet i USA med storværket Danske i Amerika fra staten af 1900-årene som det væsentligste.

Med Kristian Hvidts disputats fulgte som nævnt en stribe af delundersøgelser, som forholdt sig til det overblik, som var skabt med afhandlingen. Undersøgelserne, hvoraf mange desværre foreligger som upublicerede specialeafhandlinger, kunne uddybe detaljer og forfine det billede, som disputatsen havde sat. Kristian Hvidts afhandling er således grundlaget for udforskningen af dette væsentlige emne i dansk historie og medførte et kvantespring i forhold til tidligere viden. Den historiske forskning skal – og må nødvendigvis – være en vekselvirkning mellem oversigtsanalyser, der beskriver og analyserer de store sammenfattende linier, og detailstudier der gør det muligt at trænge dybere ned i materialet og forfine eller ændre resultater, der er baseret på de oversigtlige studier. Hverken oversigten eller detailstudiet kan undværes i den historiske udforskning. Oversigtsværk kan ikke følge oversigtsværk uden nye detailstudier, og detailstudier bliver løsrevne og taber betydning, hvis de ikke følges af samlede synteser, som sætter den opnåede viden ind i en større sammenhæng.

Kristian Hvidt tog i afhandlingen Flugten til Amerika fat i samtlige danske udvandrere fra perioden 1868 – 1900 for så vidt oplysninger kunne findes i indberetninger til myndighederne i Danmark. Personoplysningerne vedrører ca. 172.000 personer, et ganske imponerende datamateriale indsamlet og bearbejdet fra 1966 til indgivelse af afhandlingen i august 1970.

I kølvandet på Kristian Hvidts disputats – som i øvrigt indgik i en mere generel skandinavisk og europæisk forskningsinteresse, der udviklede sig i 1960’erne – fulgte en stor almen interesse for emnet som kulminerede med Nationalmuseets Brede-udstilling Drømmen om Amerika i midten af 1980’erne.

Dannebrog på den amerikanske prærie
I foråret 2000 publicerede undertegnede bogen Dannebrog på den amerikanske prærie. Et dansk koloniprojekt i 1870’erne – landkøb, bygrundlæggelse og integration.

Min interesse for emnet vaktes i 1995, hvor jeg i en anden sammenhæng besøgte Dana College i Nebraska. En medarbejder herfra viste rundt i området, og køreturen gik bl.a. til de danske byer Elk Horn og Kimballton i Iowa. Straks blev jeg fascineret af de mange danske symboler og forsøget på at bevare danske træk så langt fra Danmark. Fascinationen blev siden yderligere styrket gennem besøg i andre danske kolonier rundt i Midtvesten, og med oplevelsen af gamle præriekirkegårde på hvis sten, danske navne står indhuggede, vaktes interessen for at vide og formidle mere om disse menneskers historie og skæbne.

I første omgang omsattes interessen i særudstillingen Danskerne på prærien, som vistes på Hollufgård i 1997. Udstillingens hovedkraft var museumsinspektør Karsten Kjer Michaelsen, men jeg havde lejlighed til at følge arbejdet nøje og bidrage på relevante punkter. I arbejdet med at indsamle materiale til denne udstilling rejste der sig flere spørgsmål end svar, heraf flere som pirrede lysten til at trænge til bunds. Eksempelvis stod det mig ikke ganske klart, hvorledes danske udvandrere magtede at organisere og opbygge en egentlig koloni. Hvordan fandt de sammen, hvorledes skaffede de jorden, og hvad måtte de igennem, før den hidtil ubeboede prærie var omdannet til landbrugsland og by og den nødvendige infrastruktur med jernbane, mølle m.m. skabt? Og hvorledes klarede de at gennemføre opgaven, så et nyt velfungerende samfund var skabt blot 10 år efter starten – og det trods kamp mod en række voldsomme og til dels ukendte naturkræfter som græshoppeangreb og sne- og haglstorme, der på ingen tid kunne ødelægge hele afgrøden.

I forbindelse med udstillingsprojektet blev det efter en research blandt danske kolonier i midtvesten besluttet at sætte fokus på Dannebrog i Howard County, Nebraska. Denne koloni blev anlagt af en gruppe danskere med Lars Hannibal i spidsen i 1871 helt ude ved den datidige ’frontier’ i Nebraska. Det var så langt ude og så tæt på indianerfaren, at det amerikanske militær placerede en militærpost i nærheden.

Udstillingsprojektet byggede på tilgængeligt publiceret materiale om koloniens tilblivelse og ikke mindst på et fantastisk erindringsmanuskript, skrevet af Peter S. Petersen, der som dreng kom til Dannebrog. Manuskriptet på flere hundrede håndskrevne sider giver et imponerende indblik i livet i en dansk koloni i 1870’erne og fremefter. Drengen Peter S. Petersen blev en ’hovedfortæller’ i særudstillingens brug af audioguide.

Samtidig med udstillingens åbning i 1997 indledte jeg en mere systematisk undersøgelse af Dannebrog-kolonien. Arbejdet blev udført, når tiden mellem mange andre gøremål, tillod det. Arkivstudier i USA gennemførtes i forbindelse med anden rejseaktivitet i USA, og i andet halvår af 1999 fik jeg bevilget orlov for at kunne færdiggøre undersøgelserne og skrive manuskriptet til bogen Dannebrog på den amerikanske prærie. Bogen er søgt fremstillet som en ’fremadskridende’ historie bundet op omkring en hovedperson som den ’røde tråd’. Målet er en bog, som både er læseværdig og som søger at trænge ned i og forstå jordsystemet, jordhandlerne og kildematerialet dertil med henblik på at beskrive processen bag kolonidannelsen. Tillige giver den en introduktion for en dansk læserkreds til jordsystemet og dets mange kilder. Salg og afgivelse af de enorme landarealer (Public Domain) i Midvesten og Vesten fra USA’s nationale regering til dens indbyggere, stater, jernbaneselskaber, universiteter, skoler m.m. er et markant element i USA’s ekspansion og opbygning af infrastruktur i 1800-årene. I løbet af det århundrede vedtog Kongressen et stort antal jordlove, som både skulle tilgodese ønsket om en demokratisk opbygning af USA og sikre et finansielt grundlag for det stærkt ekspanderende land.

Som dansk koloni- og bygrundlægger måtte man forstå hele dette system og lære de forskellige love og regler at kende. Det forudsatte personer med særlige evner og med god kontakt til det etablerede amerikanske samfundssystem både med hensyn til love, forordninger og regler og med hensyn til at kunne tiltrække den nødvendige kapital. Derfor var de fleste ’town-buildere’ indfødte amerikanere, medens immigranterne fra Europa blev farmere, håndværkere eller ansatte i byernes forretninger og værksteder.

Jeg skal ikke gå nærmere ind i resultaterne fra bogen Dannebrog på den amerikanske prærie, hvilket vil føre for vidt her. Bogen er endnu et detailstudium – endog et studium af grundlæggelsen af blot én koloni, ganske vist en stor og markant koloni blandt de danske. Undersøgelsen er resultatet af de muligheder, som jeg arbejdsmæssigt har haft tid til at sætte ind. Samtidig har det dog givet mig et betydeligt indblik i det amerikanske kildemateriale, jordlove og forordninger samt ikke mindst i emnet danske immigranter i USA. Forhåbentlig kan bogen bidrage til en dybere viden og forståelse herom og virke som inspiration til lignende studier af andre danske kolonier og bosættelser i USA. I hvert fald mangler der en videre forskning heraf.
 

Danske i USA 1850-2000
Arbejdet med Dannebrog-bogen har givet mig ’blod på tanden’ til at fortsætte. Fascinationen af denne dansk-amerikansk historie har jeg stadig, ikke mindst når tanken falder på de tusindvis af mennesker, som valgte at bryde med alt det kendte, familien og trygheden og kastede sig ud i det uvisse – ofte uden mulighed for at vende tilbage – for at forbedre levevilkårene for sig selv og især for sine børn og børnebørn. Det har næppe været en let beslutning, men den er blevet taget og viser en enorm styrke og mod på livet og dets udfordringer. Denne historie vil jeg gerne også i årene frem over ofre mine kræfter på.

I lyset af mine studier i jordlove, -systemer og -handler var det oprindeligt tanken at fortsætte mit arbejde med en større undersøgelse af danskerne som jordejere og farmere i udvalgte dele af Midtvesten. Jo mere jeg arbejdede med færdiggørelse af bogen om Dannebrog, jo mere stod det mig klart, at der mangler overblikket over danskerne i USA som indvandrere. Kristian Hvidts disputats giver et indgående billede af selve udvandringen – en pendant hertil savnes. Det gamle værk Danske i Amerika er et udmærket værk, men det bygger primært på erindringsstof skrevet af de danske pionerer selv eller deres efterkommere og selvfølgelig i lyset af, hvilken historie de ønskede skulle blive stående i fremtiden. Efter nogen tids overvejelse – og nogle dybe indåndinger – besluttede jeg mig i foråret 2000 for at arbejde på at skabe en pendant til Kristian Hvidts værk baseret på en omfattende (total?) statistisk undersøgelse af de danske immigranter og deres efterkommere i USA – fra 1850-2000.

Målet kan lyde bindegalt – og er det måske. Undersøgelsen skal primært baseres på de amerikanske føderale folketællinger (U.S. Federal Census). Disse folketællinger er gennemført hvert 10. år siden 1790, men først fra 1850 medtages oplysninger om fødested. Dette sætter en tidsmæssig nedre grænse, som dog vil være relevant i denne sammenhæng, idet den danske udvandring til USA først begyndte i anden halvdel af 1800-tallet. I 1850 er der kun registreret 1.838 danskfødte i USA. Personoplysninger i folketællingsmaterialet er jvf. amerikansk lov først tilgængelige efter 72 år. Dette betyder, at de originale manuskripter til tællingerne p.t. kun er tilgængelige frem til 1920. I 2002 - inden projektets afslutning - vil 1930-tællingen være frigivet. For at kunne føre den demografiske undersøgelse frem til nutiden skal det meget omfattende statistiske materiale, som U.S. Census Bureau har publiceret om tællingerne fra 1940 og fremefter, anvendes. Nutidssituationen kan bygges på Census 1990, efter hvilken ca. 1,6 mill. amerikanere oplyser, at de er af dansk afstamning. Census 2000 er under gennemførelse og omfattende statistiske oplysninger vil blive publiceret i løbet af 2001 og 2002. Herved vil dette materiale sammen med udskrift af 1930-tællingerne kunne indarbejdes i projektets sidste halvdel.

De originale folketællingslister opbevares på National Archives i Washington D.C. Kopisæt heraf kan lånes på mikrofilm (National Archives, State Historical Societies samt en række biblioteker) eller på CD-Rom. Herudover udbyder flere private firmaer censuslister på mikrofilm til salg, f.eks. Census Microfilm og Heritage Quest. Der findes også i et begrænset omfang udskrifter af eller scannede folketællingslister lagt på internettet (USGenWeb). Fra slutningen af 2000 vil Ancestry.com påbegynde en udlægning af samtlige censusmanuskripter i scannet udgave på nettet, i alt ca. 10 mill. sider. Udskrivningsarbejdet foretages indtil videre alene fra mikrofilm, men forventes gradvis at overgå til de internetbaserede census images.

Som overslag vil udskriftsarbejdet give 800.000 personoplysninger om danske immigranter samt yderligere omkring 2-2,5 millioner poster for ægtefæller og børn født i USA. Til brug for kortlægning af de danske immigranters og deres efterkommeres geografiske fordeling skal der udarbejdes digitale kort over USA’s 50 stater og de over 3000 counties. Kortserien skal tage hensyn til de mange forandringer, som er sket i stats- og county-grænserne fra 1850 og til i dag. Herudover vil der i undersøgelsen indgå en lang række yderligere studier, f.eks. af danske immigranters deltagelse i det politiske liv, foruden indsamling af komparativt materiale og referencelitteratur.

Undersøgelsens mål er at skabe et samlet demografisk overblik om danskerne og deres efterkommere i USA. Blandt emner vil være: a) den geografiske spredning – mobilitet og/eller stabilitet (intern migration), b) spredning eller sammenklumpning i danske kolonier, c) fordeling mellem land, by og storby, d) erhvervsforhold – som immigrant og som efterkommer, herunder ’drømmen om farmen’, e) familiestruktur, f) social stilling og g) politisk engagement. Emnerne vil blive bearbejdet således, at de danske immigranters liv og færden sammenlignes med andre immigrantgruppers og med den generelle befolkning i USA. Forhåbentlig kan denne samlede oversigt give et langt bedre indblik i, hvorledes de mange hundredtusinde danske immigranter klarede sig – blev integreret i det nye land – og fik eller ikke fik opfyldt drømmen. Resultaterne af undersøgelsen skal tillige sammenstilles med data fra Kristian Hvidts afhandling, og samlet vil der blive tale om et enestående datamateriale i den internationale migrationsforskning.

Undersøgelsen er beregnet til at vare frem til og med 2004 – opdelt i faser med nødvendig tid til bearbejdning af det store materiale og udarbejdelse af den sammenfattende publikation.

(Fig. 1. Danske fødte immigranter i Wisconsin 1870 – fordelt efter counties)
 
Forarbejderne gennemførtes i foråret 2000, og fra august er der iværksat et pilotprojekt koncentreret om staten Wisconsin. Pilotprojektet skal bruges til at kortlægge kildemæssige problemer, fastlægge arbejdsgange og vejledninger samt beregne tidsforbruget. Tillige skal der opbygges den nødvendige ’infrastruktur’ for projektet: fastlæggelse af procedurer, fremskaffelse af mikrofilm, udvikling af databasesystemer, fremstilling af digitale kort, afprøvning af statistikprogrammel, anskaffelse af udstyr samt ikke mindst (!) tilvejebringelse af det nødvendige økonomiske grundlag for projektet. Ligeledes er det vigtigt i projektets første fase at få gennemgået relevant baggrundstof om immigrantionslove og –regler, census-materialet og tilsvarende statistiske migrations-undersøgelser.

Afslutning
Danske i USA 1850-2000 er et omfattende projekt. Jeg håber meget, at det kan lade sig gøre at gennemføre det trods dets enorme omfang. Pilotprojektet i indeværende år skal give et stærkere fingerpeg om, hvor stort tidsforbruget er – og om det overhovedet er realisabelt. Det skal danne grundlag for at søge at skaffe de nødvendige midler – og ikke mindst den nødvendige tid for undertegnede – til at gennemføre projektet. Lige nu er Odense Bys Museer i gang med planerne for en omfattende ombygning og renovering af H. C. Andersens Hus, planer som skal realiseres inden 200-års jubilæet i 2005. Ligeledes tyder det på, at Odense Bys Museer fra 2001 skal arbejde for udviklingen af et koncept for et nyt historisk videnscenter, som skal forene arkiv-, biblioteks- og museumsområderne.

Naturligvis kan jeg engang i mellem være bange for at ambitionsniveauet er sat for højt – omvendt står Kristian Hvidts indsats som et forbillede, som jeg ikke vil tabe af syne. Så, forhåbentlig kan det lykkes med alle gode kræfter!

                                       
Torben Grøngaard Jeppesen

 
 
 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer