Odense Bys Museers historie

I 2010 kan Odense Bys Museers historie trække tråde 150 år tilbage i tiden. Få her historien om de første samlinger på Odense Slot i 1860 og til idag, hvor museet har udviklet sig til én stor museumsorganisation med syv udstillingssteder og med ansvar for flere kulturarvsvaretagelser.

I 1860 etableredes det første museum i byen på Odense Slot under navnet Nordisk Museum. Det skete under beskedne kår i to uopvarmede, fugtige rum. Åbningstiden var begrænset til hver onsdag fra kl. 12-13. Til gengæld fik man en rundvisning i udstillingerne af et af bestyrelsens medlemmer.

Odense Slot 1860

Tilblivelsen af museet i Odense fra første idé til realisering strakte sig over mere end fyrre år. Allerede i starten af 1800-tallet forærede ejeren af Sanderumgård, Johan Bülow, 69 stykker oldsager til Stiftsbiblioteket. I 1818 foranledigede guvernøren over Fyn, Prins Christian, at donationen fulgtes op med en overførsel af 106 genstande fra Oldsagskommissionen i København til stiftets bibliotek.

Johan Bülows ønske var dog at opføre et egentligt museum, og et byggeri nær domkirken skitseredes. I 1824 oprettede han og hans hustru et testamente, hvori det bestemtes, at når alle andre testamentariske beløb var udbetalt, skulle resten samles og renten lægges til en kapital med henblik på at opføre en museumsbygning med plads til stiftsbiblioteket. Af arven skulle tillige udredes en forrentning som kunne aflønne en bibliotekar.

Efter oprettelsen i 1860 gik der ikke mange år før ønsket om mere plads og bedre forhold meldte sig. Samlingerne voksede og ligeledes udvidedes interessefeltet fra oldtidsgenstande til mønter og genstande fra middelalder og renæssance. Kunstværker ville man også gerne rumme. Nordisk Museum i Odense kom på byens budget i 1878 med en årlig bevilling på 150 kr. Samtidig med den kommunale bevilling besluttede museumsforeningens bestyrelse, at man var indstillet på at byen skulle overtage museet. Dette kom til at ske samtidig med, at et nybygget museum stod klar til indvielse i 1885.

Det nye museum opførtes i Jernbanegade og rummer i dag Fyns Kunstmuseum. Gennem utrætteligt arbejde af apoteker Gustav Lotze, som havde været medinitiativtager til museet på Slottet, var det lykkedes at skaffe byggegrund og midler til den nye bygnings opførelse. Med afsæt i Bülows testamentariske gave, der havde nået den fordrede størrelse for udbetaling, kunne man skaffe ekstra tilskud fra kommunen, staten og amtet samt flere private tilskud. Det nye museum opførtes i tre etager, der skulle rumme oldsagssamlingen, historisk samling, møntsamlingen, skuplturer og en naturhistorisk samling. På bygningens tag tronede Palles Athene, ved den store indgangsdør stod fire skulpturer symboliserende museets virkefelt, og på facaden stod med store bogstaver skrevet: Museum Civitatis Othinienses.

Med det nye museum kom der langt mere fokus på kunsten. Malerier blev erhvervet med statslig og privat støtte, og det samme gjaldt skulpturer. Det varede ikke længe før museet var for lille. I 1897 stod en tilbygning færdig som omfattede tre længer i to etager og en stor, overdækket skupltursal i midten.

I 1904 ændredes navnet til Fyens Stiftsmuseum. Det nye navn skulle signalere, at Fyns Stift var museets arbejdsfelt. Den regionale opdeling af museumslandskabet i Danmark var ved at falde på plads.

Museumsbygningen i Jernbanegade 1890

Fejringen af 100-året for H.C. Andersens fødsel i 1905 blev anledningen til at sætte fokus på den verdensberømte digter. Kun 25 år efter hans død var det endnu muligt at få kontakt med personer, som havde kendt digteren og som lå inde med breve, manuskripter, klip og tegninger. Odense byråd købte i jubilæumsåret det lille gule hus i Hans Jensens Stræde, hvor Andersen blev født. I 1908 åbnedes det lille museum, og i de følgende år voksede samlingen som følge af en ihærdig indsats. Det samme gjorde besøgstallet hjulpet godt på vej af den store nationale og internationale interesse for digteren og hans liv. Andersen-interessen førte til, at digterens barndomshjem i Munkemøllestræde erhvervedes og åbnede som museum i 1931.

Museet H.C. Andersens Hus er blevet udvidet i flere omgange. Først i 1930, hvor bl.a. Mindehallen med Niels Larsen Stevns fresker blev opført. Derefter en større udvidelse i 1974-76 og igen i 2003-04, hvor der foretoges en gennemgribende ombygning, nyt indgangsparti opførtes og ikke mindst en total indretning af helt nye udstillinger. Sidstnævnte skete som optakt til fejringen i 2005 af 200-året for H.C. Andersens fødsel.

Knopskuddet med H.C. Andersens Hus i 1908 fulgtes snart op af endnu en ny museumsfilial. De store og markante forandringer, som skete i samfundet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med overgangen fra det selvforsynende landbrug til det industrielle samfund og flytningen fra land til by førte til, at der opstod en gryende interesse for at bevare den gamle folkekultur. I 1907 anmodede museumsbestyrelsen byrådet om at få tilladelse til at indrette et folkemuseum i Eiler Rønnovs Gård - en gammel renæssancegård fra 1547 i Nørregade. I begrundelsen anføres det, at målet er at give et levende indtryk af de fynske borgeres og bønders liv siden reformationstiden. I 1910 åbnede gården som Fyns Folkemuseum

Som følge af de nye museumsafdelinger fik den samlede museumsorganisation navnet Odense Bys Offentlige Samlinger - et navn som holdt frem til 1950, hvor det mere mundrette Odense Bys Museer trådte i stedet.

Fyns Folkemuseum i Eiler Rønnovs Gård 1910


Der var grøde i museumsinitiativerne i starten af 1900-tallet. Naturligt nok da man ved selvsyn kunne se de meget store forandringer, som skete i samfundet. I 1919 begyndte nogle Odense-borgere at drøfte planerne for at skabe et museum om livet på landet, landsbylivet og om det selvforsynende landbrugssamfund. Der skulle dog gå mange år, inden ideen blev til en realitet. Først i 1941 lykkedes det at finde grund og penge. Igen var der tale om en kombination af kommunal grund, private donationer og en vis statslig medfinansiering. I 1942 kunne grundstenen til Den Fynske Landsby lægges, og efter blot fire års hektisk aktivitet åbnede museet den 22. juni 1946 i overværelse af 4.000 mennesker.

Et andet nyt arbejdsfelt kom få år efter ind blandt Odense Bys Museers ansvarsområde. I 1953 offentliggjordes det, at den lille landarbejderbolig i Nr. Lyndelse, hvor Carl Nielsen havde levet i sin barndom - og som er omtalt i 'Min Fynske Barndom' - stod i fare for at blive nedrevet som konsekvens af en udbygning af Fåborg landevej. De første overvejelser gik på at flytte huset til Den Fynske Landsby, men konklusionen blev, at det nøje opmåltes, taget ned sten for sten og igen rejst, så det stod i uændret skikkelse blot 20 meter længere mod vest. Arbejdet udførtes af folkene fra Den Fynske Landsby, og huset blev en del af Odense Bys Museer, der indrettede det som museum. På Carl Nielsens fødselsdag den 9. juni 1956 kunne åbningen fejres. Udover ved denne lejlighed at modtage en række originale ting fra Carl Nielsens familie stilledes i udsigt, at museumsvæsenet i Odense skulle arve Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens ejendele fra deres fælles hjem.

Udforskning og formidling af Carl Nielsens liv og værk blev dermed det andet store indsatsområde hos Odense Bys Museer med en betydelig national og international dimension. Endnu mere fokus kom der herpå, da arven blev overdraget og et nyt museum for Carl Nielsen kunne åbnes i 1988 som byens gave til sig selv. Museet er - naturligvis - opført som en tilbygning til Odense Koncerthus.

Op gennem 1900-tallet voksede kunstsamlingen støt i antal malerier og skulpturer. Tilvæksten skete med støtte fra staten og via donationer fra private fonde og ikke mindst gennem en stor kunstgave fra samleren J.W. Larsen. Den nye samling satte endnu mere gang i i et gammelt ønske om at få frigjort museumsbygningen i Jernbanegade til alene kunst. De første skridt blev taget, da Odense Kommune i 1930 købte den store ejendom Falk Gøyes gård, som lå på hjørnet af Overgade og Møntestræde. Bygningen var en af byens meget flotte renæssancegårde opført i 1646. Med erhvervelsen øjnede museet en chance for at få løst de store pladsproblemer i Fyns Folkemuseum og ved samme lejlighed at bringe de historiske samlinger sammen på et sted.

I 1934-35 udarbejdedes et forslag, der fik titlen: Forslag til Møntestrædes omdannelse til museumsgade. Kun dele af planen realiseredes i de følgende år. Falk Gøyes gård - også kaldet Møntergården - blev restaureret, naboejendommen opkøbt og Eiler Rønnovs gård flyttet fra Nørregade til det nye museum. Den 19. juni 1941 kunne det nye folkemuseum indvies.

Planen for det nye historiske museum i Møntergården realiseredes således kun delvis, og Møntestræde fik ikke den betydning, som oprindeligt var tiltænkt. Ligeledes skabtes der ikke den fornødne plads til, at arkæologien kunne flyttes væk fra museet i Jernbanegade.

Gennem de følgende årtier søgte museumsledelsen at løse den arkæologiske samlings placering. Desværre styredes løsningerne mere af tilfældigheder end systematisk planlægning. Fra 1971 forsøgte man at finde en løsning i det af Odense Kommune netop overtagede Odense Adelige Jomfrukloster. Efter ganske få år stod det klart, at den fredede bygning ikke kunne rumme et moderne museum. Så vendtes blikket mod Hollufgård, hvis bygninger og dele af jordtilliggende Odense Kommune erhvervede i 1979. Primært finansieret gennem beskæftigelsesmidler restaureredes de gamle stald- og ladebygninger og en gradvis overflytning af Fyens Stiftsmuseum sattes i gang. I 1989 var arbejdet nået så langt, at den arkæologiske udstilling i Jernbanegade rømmedes. Desværre måtte den nye museumsledelse efter få år erkende, at flytningen til Hollufgård mere var truffet af nød end dybt gennemtænkt. Herefter arbejdedes en tid med planer for en samling på Odense Slot. Grundet kommunens ændrede lokaledispositioner måtte disse opgives. I 2003 blev det besluttet at opgive Hollufgård, og der vendtes tilbage til den gamle plan om at samle de arkælogiske og historiske samlinger i Møntergårds-karreen.

I 2007 bevilgede Odense Byråd 2 mio. kr til at revitalisere planerne for et samlet historisk museum på Møntergården. I 2008 fulgte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Odense Byråd op med samlet 80 mio. kr. til opførelse af ny udstillingsbygning. Augustinus Fonden har bevilget 15 mio. kr. yderligere til indretning af udstillinger. En arkitektkonkurrence afsluttedes i efteråret 2009, og i Odense Bys Museers jubilæumsår - 2010 - tages det første spadestik til byggeriet, som forventes indviet i august 2013. Udover nybyggeriet er Odense Bys Museer i fuld gang med at overtage stort set alle bygninger inden for Møntergårds-karreen, idet stedet udover at skulle fungere som samlet historisk museum tillige skal være hovedsæde for Odense Bys Museer, herunder med placering af de fleste museumsfunktioner. Læs mere om udbygningen her.

Facade for ny udstillingsbygning ved Møntergården. Opføres 2010-2013.

Siden 1997 drives Odense Bys Museer som et samlet museum dækkende fagområderne Arkæologi, Historie, H. C. Andersen, Carl Nielsen og Kunsthistorie. I august 2005 tildelte kulturminister Brian Mikkelsen Odense Bys Museer status som §16-museum.

I 2013 fusionerer Mediemuseet og Børnekulturhuset Fyrtøjet med Odense Bys Museer.

 

Litteratur:
Svend Larsen: Et Provinsmuseums Historie. Odense 1935
Niels Oxenvad: Othiniensia. Odense Bys Museer 1935-1985. Odense 1985
Torben Grøngaard Jeppesen: Det lange perspektiv - om Odense Bys Museer dengang, nu og i fremtiden. Fynske Minder 2010

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer