2. verdenskrig

Tilbudsinformation
Tilbudsform:
Undervisning
Relaterede museer:
Aldersgrupper:
7.-10. klasse, Gymnasier/HF
Med udgangspunkt i fundet af en vadsæk på Sct. Hans Skole fortælles, hvorledes genstanden vækker undren, og derved fører til en fortælling om en dreng, der passerede Odense i krigens sidste dage, 26. marts - 17. april 1945.

Fortællingen om Olev, suppleret med nedenstående litteratur, kan danne udgangspunkt for undervisning i faget:

Historie med emner som: 2. verdenskrig, Danmarks rolle under 2. verdenskrig, hvilken bygninger beslaglagde tyskerne i Odense under krigen, og hvad betød det for skolegangen m.m.?, Sveriges rolle under 2. verdenskrig, Estlands historie, Molotov-Rippentropaftalen, Europas deling i et øst og vest, de allieredes fangelejre efter 1945, brugen af børn i krig, hvad et museum kan bruges til og meget mere.

Samfundsfag med emner som: flygtninge, politiske aftaler, statistik over dødsraten i krigsfangelejre i amerikansk, engelsk og sovjetisk zone, hvad er en frihedskæmper og meget mere.

Dansk: en analyse af Per Olov Enquists roman Legionærerne, hvad er fiktion, hvad er virkelighed?

Tysk: artiklen Meine Gefangenschaft 1945, der handler om en 17-årig tysk dreng, der bliver luftværnshjælper (ligesom Olev) og havner i krigsfangelejr, kan læses som tysk tekst og sammenholdes med den danske fortælling om Olev.

Billedkunst: vitalisme kan ses i kunsten i Europa og følges efter 2. Verdenskrig i den kommunistiske verden.

Få hele materialet her.

 

 

Litteraturforslag

Historie:
Jørgen Hæstrup: Odense Bys Historie, Krig og besættelse, Odense 1940-45
Vello Helk: Estlands historie - kort fortalt, Odense 1993
Per Stig Møller: Historien om Estland, Letland og Litauen, Danmark 1990
Per Nielsen: Den hemmelige protokol, Odense 2010
Hens Henrik Jacobsen: Tyske beslaglæggelser i Odense og Assens amter 1940-45, Odense 1980
Günter Böddecker, Paul Carell: Die Gefangenen - Leben und überleben deutscher Soldaten hinter Stacheldraht, Frankfurt 1980

Biografier:
Carlo Nicolodi: Fra Karlis til Carlo, Odense 2011 (født i 1940 med italiensk far og lettisk mor, erindringer fra 1940 til 1953)

Zwichen Eider og Wiedau: Heimatkalender für Nordfriesischen Verein für Heimatkunde und Heimatliebe und dem Heimatbund Eiderstedt/Kühl, Joachim: Meine Gefangenschaft 1945, artikel s. 20.23 (en erindringsfortælling af en tysk luftværnshjælper, der var 17 år i 1945)

Willy Birkemeyer: Eine Jugend hinter Stacheldraht. Als 16-jähriger Flak-helfer in sowjetischer Kriegsgefangenschaft, Münster 2002.

Romaner:
Per Olov Enquist: Legionærerne

Vitalisme:
Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner: Livslyst: Sundhed, skønhed, styrke i dansk kunst 1890-1940, Forlaget Odense Bys Museer 2008. 

 

 

 

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer