Udstillinger

Brug Landsbyens udstillinger som udgangspunkt for en indføring i mange af 1800-tallets aspekter.

Som underviser er det muligt at gøre brug af vores film og udstillinger på museet.

I Besøgscentret findes en biograf som viser en kort film på ca. 15 min. Filmen fortæller om livet i en fynsk landsby før 1900 og giver en god introduktion til bygninger, landskab og menneskers liv på landet dengang. En del af filmen er optaget i Den Fynske Landsby.

Udstillingen MODERNE TIDER? Fynske Landbosamfund i 1800-tallet, findes i underste del af Besøgscentret. Udstillingen skildre afslutningen på et gammelt, lavteknologisk, udemokratisk bondesamfund og begyndelsen på et demokratisk, liberalt og teknisk veludviklet samfund.

Efter besøget i Biografen og udstillingen MODERNE TIDER? er I godt klædt på til en indholdsrig oplevelse i Den Fynske Landsby.

Bondeliv er en udstilling som vises i Landsbyens huse. Ved hjælp af en række dukketableauer følges to skæbner, der repræsenterer to forskellige sociale lag. Til udstillingen hører desuden to introducerede udstillinger. I kan finde undervisningsmateriale her som gratis kan benyttes, hvis I vil besøge Den Fynske Landsby på egen hånd.  

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer