Barndommen

Når et barn blev født i landsbyen, fødtes det til en forud fastlagt livsbane. Til enhver alder hørte bestemte pligter og fornøjelser, der var bestemt af traditionerne. Der var mærkbar forskel på, om man var født i et fattigt husmands- eller daglejerhjem eller i en velstående gårdmandsfamilie.
I det selvforsynende bondebrug var der brug for alles arbejdskraft - også børnenes. De var en nødvendig del af arbejdsfællesskabet - omend deres plads var nederst i hierarkiet. Foræl-drene opfattede dem som en sikring af alderdommen.

Fødsel
Ikke blot under, men også efter, fødslen var mor og barn udsat for farer. For at undgå trolde og andre underjordiske magters indflydelse var det vigtigt, at barnet hurtigst muligt blev døbt. Indtil dåben søgte man at værne sig mod disse magters indflydelse bl.a ved at lægge stål (en stoppenål) i vuggen, ved at slå korsets tegn over vuggen eller ved døgnet rundt at lade et lys brænde ved vuggen.

Indtil barnet var knap to år, var det svøbt og kunne derfor ikke bevæge sig meget. Når barnet kom ud af svøbet, måtte der mere opsyn til. Det blev ofte overladt til lidt ældre søskende at holde opsyn med barnet.

Leg
Børnenes leg var mest en efterligning af de voksnes verden. Legetøjet var oftest de forhåndenværende midler - f.eks sten eller kålstokke, der kunne anvendes som bondegårdens dyr.

Opdragelse
Børn blev opdraget ved at arbejde sammen med de voksne. Opdragelsen var mere kontant og hårdhændet, end vi kender den i dag. Øretæver og trusler om trolde og lignende hørte til de benyttede opdragelsesmetoder. Praktiske leveregler blev indprentet ved hjælp af ordsprog og talemåder som f.eks:
"Hvo intet ondt vil lide, når han er lille og ung, han intet godt kan bide, når han er gammel og tung."

Arbejde
Uanset om man var dreng eller pige, husmands- eller gårdmandsbarn, måtte man allerede fra den tidlige barndom arbejde. Opgaverne var tilpasset alderstrinnet.
For gårdmandsbørn var det almindeligt at arbejde hjemme indtil konfirmationen, hvorimod  husmands- og landarbejderbørn normalt kom ud at tjene allerede som 6-7-årige. Lønnen var beskeden: ud over kost og logi kunne børnene ikke forvente at få meget mere end et par træsko og lidt uld for arbejdsindsatsen.

Skolegang
Der blev indført undervisningspligt i 1814. Den gjaldt fra 7 års alderen til konfirmationsalderen. Loven lagde op til, at eleverne gik i skole 3 hele dage om ugen året igennem. Af hensyn til landbrugsarbejdet blev der indført lempelser, således at de ældste klassetrin gik mest i skole om vinteren og mindst om sommeren. De yngste klasser omvendt.

Også 'ferierne' var bestemt af landbrugets behov for arbejdskraft. De 4 ugers 'sommerferie' begyndte, når kornhøsten startede. Det var tilladt at holde børnene hjemme fra skole 2-3 uger om foråret og 3-4 uger om efteråret, hvis de skulle hjælpe til med markarbejdet.
I årene efter lovens indførelse var det ikke ualmindeligt, at gårdmændene holdt børnene hjemme og i stedet betalte den bøde, der blev givet for ikke at sende børnene i skole.
Først fra omkring midten af 1800 tallet blev skolen accepteret som en væsentlig del af børnenes opdragelse.
 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer