Familielivet og det sociale samvær

I slutningen af 1700 tallet

Man arbejdede og boede samme sted. Derfor var hjem, familie- og arbejdsliv uadskillelige størrelser. Man kan heller ikke i nutidig forstand skelne mellem arbejde og fritid. Husstanden omfattede både den egentlige familie og tyendet. Der var ikke forskel på den status familiens børn og tyende havde. Dette illustreres bl.a i den måde boligen var indrettet på. I mange af husene i Den Fynske Landsby ses alkoverne placeret i opholdsrummet. Her sov såvel gårdens familie som dens ansatte.

Boligindretningen afspejler det tætte samliv mellem husbondfamilie og tyende. Man var fælles om arbejdsopgaverne dagen igennem og om aftenen var man  i vinterperioden sammen til aftensædet. Hele husstanden deltes om grødfadet og ølkruset. De ældre, aftægtsfolkene, indgik normalt også som en del af hustanden, selv om de kunne have en separat stue. Den høje grad af fællesskab mellem gårdmandsfamilien og dets tyende slørede i nogen grad de sociale skel, der også eksisterede på dette tidspunkt.

Folk var sammen om både det daglige arbejde og ved de mange gilder, der blev holdt i landsbyen. Størsteparten af gilderne blev tilrettelagt efter gårdens arbejdsrytme og årets cyklus. Mange af gilderne var såkaldte arbejdsgilder, som indbefattede både arbejdets udførelse og den efterfølgende fest. Ved mange af arbejdsgilderne deltog folk fra flere af landsbyens gårde. Den gensidige udveksling af arbejdskraft var en direkte nødvendighed for at overkomme de store arbejder. Ved sådanne fællesarbejder var der gode muligheder for at udveksle sognets sidste nyheder, ligesom mange fortællinger og sagn blev videregivet her.
Ved gilder i forbindelse med livets højtider var alle i landsbyen med. Også de fattige og syge blev der sørget for i denne forbindelse.

Arbejdet og det sociale liv indgik i en helhed. Landsbyen havde på en måde sin egen kultur, idet kontakten til omverdenen endnu ikke var særlig udbygget. Udenlandske begivenheder, som f.eks revolutionen i Frankrig, havde ingen indflydelse på livet i en landsby i slutningen af 1700 tallet. Universet var landsbyen, og for de flestes vedkommende stoppede horisonten ved sognegrænsen.

Slutningen af 1800 tallet

Familielivet var ikke længere en naturlig del af arbejdslivet, men blev mere og mere udskilt herfra. Husstanden omfattede stadig både familien og tyendet,  men de var ikke i samme grad som tidligere fælles om arbejdsopgaverne. Husbond var blevet landmand og madmor var blevet husmor. De ledte og fordelte arbejdet og udbetalte lønnen for det udførte arbejde.

Opsplitningen i et arbejds- og familieliv gik igen i tidens boligindretning. Med opførelsen af de nye, flotte grundmurede stuehuse fra 1860'erne blev  gårdmandsklassens velstand og betydning synlig for omgivelserne. Men også indenfor var ændringerne blevet synlige. I boligen blev der blev indrettet spisestue, dagligstue, havestue, sove- og evt. børneværelser og pigekammer. Familien kunne trække sig tilbage til de private gemakker om aftenen, eller når der var gæster, mens tjenestefolkene havde deres kammer, hvis der da ikke var oprettet en decideret folkestue, sådan som det var almindeligt på større gårde. Oprettelsen af folkestuer var med til at gøre de sociale skel indenfor husstanden synlige.

Det blev efterhånden almindeligt, at aftægtsfolkene førte selvstændig husholdning enten i en separat afdeling af stuehuset eller i et nyopført aftægtshus.

Husmands- og landarbejderfamilien
En del af de arbejdsopgaver, gårdmandsfamilierne fik råd til at købe sig fra, blev udført af kvinder fra husmands- og landarbejderfamilierne. Det betød at kvinderne,  i lighed med mændene,  måtte tage lønnet arbejde udenfor hjemmet. Pasningen af de hjemmeværende børn kunne let blive et problem, fordi de i stort omfang var overladt til sig selv eller kun blev passet af ældre søskende.

I takt med at de sociale skel blev uddybet i slutningen af 1800 tallet, ændredes også samværsformerne i landsbyen.

Landsbyen og sognet udgjorde ikke længere et 'minisamfund'. De handelsmæssige kontakter med omverdenen og højskolernes indflydelse satte deres tydelige spor. Foreningslivet, der byggede på medlemmernes interessefællesskab, blomstrede. Andelsbevægelsen var andet og mere end produktionsrettet, idet der også blev oprettet forsamlingshuse, brugsforeninger m.v.

Hovedparten af de gilder, der hørte til det gamle bondesamfund svandt ind eller mistede deres oprindelige grundlag. Det hang dels sammen med, at mange af de tidligere store fællesarbejder var blevet overflødiggjorte, idet tingene nu kunne købes, dels det faktum, at landbruget ikke længere var så afhængig af naturens luner og omskiftelighed. Dermed mistede årsfesterne en del af deres betydning.

Fester i forbindelse med livets højtider var ikke længere en sag for hele landsbyen. Festdeltagererne var slægtninge og de åndsfæller, man delte interesse med.
Også ungdomsgilderne fik efterhånden konkurrence fra de offentlige kroballer og private parballer for en indbudt kreds.

De tidligere tiders fester på tværs af de sociale skel var en saga blot ved 1800 tallets slutning. Nu gjaldt samværet familien og de personlige relationer, der især var opbygget omkring et interessefællesskab og udmøntet i et aktivt foreningsliv.
 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer