Ungdommen

Konfirmationen markerede indgangen til voksenlivet og til optagelsen i de unges fællesskab, ungdomslavet. Dette gjaldt uafhængigt af, om man blev hjemme og arbejdede eller kom ud at tjene og uafhængigt af den sociale baggrund.

Tjenestetiden
Afgørende for, om de unge fra gårdene kom ud at tjene eller blev hjemme, var behovet for arbejdskraft i hjemmet. Var der brug for dem på gården, blev de hjemme og gjorde det ud for karl eller pige. Ellers blev de sendt ud at tjene på en af de omkringliggende gårde. Husmands- og landarbejderbørnene havde kun meget sjældendt samme mulighed, og var for de flestes vedkommende allerede ude at tjene, når de nåede konfirmationsalderen.

Tjenestetiden blev betragtet som en slags ventetid mellem barndommen og ægteskabet. En ventetid, der skulle bruges til at uddanne sig til engang selv at kunne forestå husholdet og driften. Det var under selvforsyningsperioden altafgørende, at de unge fik lært de færdigheder og teknikker, der var nødven- dige for gårdens eller husmandsstedets drift.

De store skiftedage var til 1. maj og 1. november. Normalt var de unge fæstet for et halvt år ad gangen, men ofte blev fæstemålet forlænget, så de blev det samme sted i flere år. Ud over kost og logi, bestod tjenestefolkenes løn i tøj, uld, hør og et pengebeløb. Karlenes løn var dobbelt så høj som pigernes, på trods af, at pigernes arbejdsdag var den længste.

Behovet for øgede kundskaber og landbrugsfaglig viden steg i takt med landbrugets inddragelse i det markedsøkonomiske system i 1800 tallet. Mod århundredets slutning var det for unge fra gårdmandsstanden blevet almindeligt med et ophold  på en landbrugsskole eller en højskole i en af landbrugets mere stille perioder. Ud over at tilføre de unge en landbrugsfaglig viden, fik højskolerne også en omfattende indflydelse på landboungdommens tankegang og mentalitet.

Kærligheden
Også dengang optog sværmeriet for det modsatte køn en stor del af de unges energi og tanker. De unge mødtes under arbejdet og til de mange gilder, ungdomslavet arrangerede. Ungdomslavets vigtigste funktion var at give de unge mulighed for at mødes og lære hinanden at kende uden forældre eller husbondfolks overvågende blikke, men dog under kontrollerede former.

Når et ungt par havde fundet sammen, gik der ofte mange år, før de kunne blive gift. Giftermålet afhang af, hvornår der blev en ledig gård eller husmandssted til overtagelse. Derfor var ægteskabsalderen dengang temmelig høj: for mænds vedkommende omkring 31 år og for kvinders 27-28 år. Den høje ægte- skabsalder betød en begrænsning af børnetallet. P.g.a. bedre sundhed og landbrug voksede befolkningen dog kraftigt i 1800 tallet.

Henimod midten af 1800 tallet steg andelen af børn født udenfor ægteskab mærkbart. Det hang bl.a sammen med, at den øgede befolkningsvækst på landet gjorde det svært for unge par at 'få foden under eget bord' og dermed blive i stand til gifte sig.

Fyn udmærkede sig ved at have rekord i det, man dengang kaldte uægte fødsler. Men også her blev højskolernes indflydelse mærkbar, idet områder med stærk højskoleindflydelse, som f.eks Ryslinge, lå væsentligt under gennemsnittet for Fyn. (I 1885 var 13.5% af børnene  på Fyn født udenfor ægteskab, men kun 1.7%  i Ryslinge. Til sammenligning var det tilsvarende tal 8.5% i Jylland)

At blive gravid uden udsigt til at blive gift med barnefaderen, blev dengang anset for en stor skam. Den kvinde, det overgik, blev udelukket fra fællesskabet, og barnet blev stemplet som en "horeunge". Derfor skete det engang imellem, at ugifte kvinder fødte deres børn i hemmelighed, og slog dem ihjel umiddelbart efter fødslen, for på denne måde at undgå skammen og isola- tionen for både dem selv og deres børn.
 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer