Vores H.C. Andersen

Tilbudsinformation
Tilbudsform:
Undervisning
Relaterede museer:
Aldersgrupper:
0.-3. klasse
Oplev H.C. Andersens liv og eventyr på en helt ny og involverende måde med undervisningsforløbet "Vores H.C. Andersen".

Læringsforløbet er helt unikt, fordi der er et stort fokus på børnenes fantasi og fortællelyst. Det er et vigtigt formål, at børnene bruger deres sanser, leg og tolkninger af forfatterens univers til at skabe nye fortællinger. Derved bliver de aktive medformidlere af H.C. Andersen som en del af deres egen kulturarv.

Forløbet starter ved H.C. Andersens Hus, hvor en formidler fra Odense Bys Museer tager imod jer. Dernæst følger en eventyrlig vandring med en trækvogn, der er fyldt med eventyrremedier. Sammen med formidleren går I fra H.C. Andersens fødehjem til hans barndomshjem og slutter ved Odense Domkirke. Undervejs er eleverne en del af forskellige aktiviteter, som indbyder til fantasifulde fortællinger og fortolkninger af forfatterens liv og virke. Samtidig udfylder eleverne deres egen H.C. Andersen bog, der kan bruges i jeres videre arbejde på skolen.

Lærerbog
Vi har udviklet en lærerbog, der kan bruges som inspirations- og opslagsværk til forløbet. Her kan du læse mere om forløbet, og bogen indeholder ligeledes lærervejledning, fælles mål samt bud på aktiviteter, du kan bruge i din undervisning både før og efter jeres eventyrlige vandring i digterens fodspor. 

Fag: Dansk og billedkunst
Varighed: 120 min
Aldersgrupper: 1.-2. klasse
Antal børn: Op til 28 
Pris: Gratis

Klik her for at downloade Lærerbogen
Klik her for at downloade Elevbogen

Booking: Nærmere information og bestilling skal ske ved henvendelse til Odense Bys Museers Servicesekretariat på 6551 4601 eller museum@odense.dk

 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer