Knuds Odense - Vikingernes by

Tilbudsinformation
Tilbudsform:
Rundvisning
Relaterede museer:
Aldersgrupper:
4.-6. klasse, 7.-10. klasse, Gymnasier/HF
Særudstillingen "Knuds Odense - Vikingernes by" inviterer Jer ind i en historisk tid om Odense i vikingetid og middelalder, hvor I får et indblik i mange af de fornemme fund fra de arkæologiske udgravninger i byens centrum.

Fordyb Jer i et historisk univers, der ikke blot fortæller om Odenses historie, men også om Danmarks historie - et univers fyldt med historier om Odenses vikinger, konger, bisper og borgere. Udstillingen omhandler Odense i perioden yngre jernalder/vikingetid til ca. 1500 e.Kr.
I får et indblik i, hvordan Odense har bevæget sig fra at være en vikingetidsboplads til ikke bare at være en centralt placeret by, men tillige en af rigets faste kongsgårde samt bispeby.

Rundvisningen tilpasses aldersgruppen.

Klik her for at se forslag til Læringsmål - som I kan arbejde med på baggrund af rundvisningen.

Varighed: 45 min.

Aldersgruppe: 4.-6. klasse, 7.-10. klasse, Gymnasier/HF, Voksne

Antal: max. 28 personer

Pris: 550 kr.

Der er fri adgang til elever og lærere fra skoler og uddannelsesinstitutioner, når besøget finder sted som led i undervisningen.

Booking: Nærmere information og bestilling skal ske ved henvendelse til Odense Bys Museers Servicesekretariat på 6551 4601 eller museum@odense.dk

 

Klik her for at gå tilbage til vores undervisningstilbud på Møntergården. 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer