Planlæg skolebesøg

Planlæg skolebesøg

Teselskab

Et museumsbesøg er en oplevelse i sig selv, men det har større fagligt potentiale, hvis besøget indgår som en del af undervisningen.

Odense Bys Museer tilbyder rundvisninger, undervisningsforløb og materialer til skoler og institutioner. Læs mere om de forskellige tilbud på museerne i menuen til venstre. 

Se vores guide til planlægning af skolebesøg og få inspiration til jeres besøg.

Gratis adgang

Der er gratis adgang for elever og lærere fra skoler og uddannelsesinstitutioner, når besøget finder sted som led i undervisningen. Der er ikke fri adgang til Børnekulturhuset Fyrtøjet.

Gratis adgang til Odense Bys Museer gælder for folkeskoleniveau, gymnasiale uddannelser, øvrige videregående uddannelser og VUC (voksen-undervisnings-centre). Der er ikke fri entre for højskoler, AOF-hold, billedskoler o. lign.

Elever over 18 år skal være ledsaget af en lærer eller kunne forevise en introduktionsskrivelse fra skolen.

Lærere har gratis adgang i forbindelse med forberedelse af skolebesøg.

Pædagoger og dagplejere har gratis adgang, når de ledsager ved institutionsbesøg - for eksempel børnehaver, SFO, dagplejegrupper etc.

Integrationsskoler (sprogskoler og sociale netværk under temaet integration i Odense Kommune) har ligeledes gratis adgang.

Anmeld jeres besøg

Vi anbefaler, at I anmelder jeres besøg inden ankomsten, så vi kan sikre den bedst mulige oplevelse for jer.

I kan anmelde jeres besøg via bookingformularen, via museum@odense.dk eller på telefon 6551 4601.

Se alle akutelle tilbud her

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer