Et rensdyr på Svendborg-motorvejen - og en jernalderboplads med udsigt

I 2004 går anlægsarbejdet på motorvejen mellem Odense og Svendborg for alvor i gang. Allerede her sidst på vinteren kunne man se, at M.J. Erikssons karakteristiske hvide gravemaskiner og de store gule jordvogne flytter rundt på tusindvis af kubikmeter muld, og det kommende vejspor bliver nu pludselig synligt som en bred fure i landskabet.

Odense Bys Museers arbejde på motorvejen har nu skiftet karakter. I 2002 og 2003 blev der først og fremmest lavet forundersøgelser - altså udgravninger, der havde til formål at lokalisere og udvælge pladser, som skulle være mål for en egentlig udgravning. I 2004 har arkæologerne så for alvor taget fat på store fladeafdækninger, hvor vi håber at få totalundersøgt nogle af de bopladser og gravpladser, som er påvist på den ca. 14 km lange strækning mellem Odense og Ringe.

Nu og her graves der på livet løs ved Sdr. Højrup. I dette område skal der laves omfattende anlægsarbejder, for udover konstruktionen af selve motorvejen, skal der også laves omkørsler, tilkørsler, rundkørsler og..... Det betyder, at der åbnes mulighed for afdækning af store sammenhængende flader på op til 25.000 kvadratmeter. En sådan er netop nu under udgravning syd for afkørslen til Sdr. Højrup.

Rensdyr fra sidste istid
Ved prøvegravningen af området vest for Sdr. Højrup i 2003 blev det klart, at det kuperede landskab rummede en mængde såkaldte dødishuller - altså nu tilgroede lavninger, hvor der har været mindre smeltevandssøer i slutningen af sidste istid (ca. 14.000 f.Kr.). Da en lokal landmand tidligere har fundet et gevir af en elg i en af disse lavninger, var det med største spænding, at vi imødeså gennemgravningen af de nærmestliggende huller. Og heldet var med os - på bunden af den tidligere smeltevandssø lå geviret af et ungt rensdyr. Dyret har antagelig smidt sit gevir på den tilfrosne sø en sen vinterdag for ca. 15.000 år siden, for at fortsætte sin vandring med flokken til områder med tilstrækkelig føde.

Jernalderboplads med udsigt
Dødishullet med rensdyrgeviret ligger neden for en høj og meget markant bakke, fra hvis top der er en fantastisk udsigt over Nordfyn. På toppen af denne bakke og ned ad dens ret stejle nordskråning er der fundet udstrakte spor af flere faser af en meget omfattende jernalderbebyggelse. Bebyggelsen aftegner sig ved talrige ildsteder, stolpehuller og store lertagningsgruber, der sekundært er anvendt som skraldespande. Gruberne er derfor fyldt med potteskår, dyreknogler, stenredskaber og jernslagger. Potteskårene fortæller, at bebyggelsen tilhører århundrederne omkring Kristi fødsel, og dermed er den samtidig med en gravplads, som er udgravet på den nærliggende grusbakke Bregnebjerg.

Jernalderbopladsens beliggenhed er meget atypisk. Det var sjældent, at jernalderbønderne søgte i højderne i det fynske landskab, selv om udsigten herfra var smukkere. Her var der nemlig langt til nogle af de mest eftertragtede ressourcer, nemlig drikkevand og engarealer, som skulle bruges til høslet og græsning. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt give noget sikkert bud på, hvorfor netop "Sdr. Højrup-bønderne" søgte mod højderne, men vi håber på, at svaret ligger gemt i en af affaldsguberne i sporet til den kommende Svendborg-motorvej.

En vej i vejen
Udgravningen har også afsløret spor af to "fortidsminder" fra nyere tid. Det ene er en for længst nedlagt kirkesti, der har fungeret som adgangsvej til Sdr. Højrup kirke for beboerne i den vestlige del af sognet. Stien aftegner sig som et smalt muldbælte på tværs af den kommende motorvej.

Nok så interessant er et stykke af en for længst sløjfet vej, som har forløbet omtrent på langs og midt i den kommende motorvej. Vejsporet er knap halvanden meter bredt, og det kan følges over mere end 50 m. - måske op mod 100 m. Her har det gnavet sig ned i en stejl bakkeside som en mindre hulvej, og efterhånden som hjulsporene er blevet for dybe, har man fyldt dem op med småsten. Når vejforløbet overhovedet er bevaret i det intensivt dyrkede landbrugsområde, skyldes det, at jord i århundredernes løb er vasket og pløjet ned ad bakken, og det har forseglet og dermed beskyttet de skrøbelige vejspor. Indtil videre kender vi ikke noget til vejens alder, men på kort fra landboreformernes tid (omkr. 1800) er den ikke aftegnet, så det er næppe forkert at antage, at den er ældre. Dog er den yngre end den jernalderboplads, som er det egentlige mål for udgravningen på stedet, så et - forløbigt - godt bud er, at den er fra middelalderen. Er det mon en tidlig forløber for A9, som ligger få hundrede meter mod vest?