Fakta om...

... søgegrøfter

De lange, lige grøfter man af og til ser rundt omkring i landskabet, er ofte tegn på at museets arkæologer har lavet en forundersøgelse på stedet.

Søgegrøfter giver overblik over eventuelle spor efter forhistorisk bebyggelse på arealet.

Det er således fundene i søgegrøfterne der gør det muligt at vurdere hvilke områder der kræver nærmere undersøgelse i form af udgravning og hvilke områder der med det samme kan frigives til eks. byggeri.

En arkæologisk udgravning følger ikke altid lige efter forundersøgelsen, men planlægges i samarbejde med lodsejer, bygherre og andre interessenter.

 
 
Vidste du i øvrigt at...

...alle artikler og publikationer fra arkæologi

på Odense Bys Museer kan findes på: www.viskriver.dk

books

 
 
Relaterede Nyheder
 

Skovgård

Ved en forundersøgelse i udkanten af Sdr. Nærå i foråret 2011 viste det sig, at et område på 83.000m2 var meget rigt på fortidslevn. Museet har udgravet på lokaliteten hele sommeren og efteråret 2011.

 

Læs resultaterne fra første etape. Læs artiklen Skovgård – mellem himmel og jord, Af: arkæolog Michael Borre Lundø fra Fynboer og arkæologi nr. 1 2012

Hus Skovgård

Jernalderhus – væggene er markeret med kridt.

Ved udgravningerne er der fundet en lang række spændende fund fra jernalderen. Indledningsvis udgravede vi ca. 20 grave fra romersk jernalder (ca. 200-300 e.Kr.) og fortsatte med en omfattende bebyggelse fra samme periode. At bebyggelsen ikke er en helt almindelig jernalderbebyggelse underbygges ikke alene af landsbyens udstrækning på ca. 1.000 meter, men også af en lang række fine genstande – bl.a. romerske sølvmønter, dragtnåle af sølv, fine importerede glasperler osv. Ældst er dog indtil videre nogle meget sjældne huse, dolke og kornsegl fra bondestenalderen og bronzealderen (ca. 2.000 1.500 f.Kr.).

 Grav Skovgård

Grav med to lerkar, yngre romersk jernalder