Uddrag af udstillingstekst

I et år fra 1827 til 1828 boede den unge H.C. Andersen i et lille kammer på øverste etage i Vingårdsstræde 6. Skønt opholdet i kvistkammeret ikke strakte sig over lang tid, havde opholdet her en meget stor betydning for den unge digterspire. Da H.C. Andersen boede her, var han 22 år gammel, han var under uddannelse og havde omgang med de største kulturpersoner i den danske guldalder – blot otte år efter han som fattig skomagersøn var kommet til København.

H.C. Andersen fejrede livet igennem sin ankomst til København den 6. september 1819. Den 14-årige skomagersøn havde forladt Odense i håbet om engagement ved Det Kongelige Teater. Det lykkedes også for den ambitiøse dreng i en periode på tre år at blive elev uden fast gage dér, indtil han i 1822 modtog sin afsked. Inden da havde den unge dreng skrevet sin første bog, og indleverede en tragedie fra denne til teatrets direktion. Direktionen afviste tragedien som et umodent arbejde, men tilbød H.C. Andersen en skoleuddannelse, fordi tragedien viste, at han havde et ualmindeligt talent. Den unge Andersen var lykkelig, hans „ungdomsforsøg“ havde båret frugt.

Det kgl. Teaters økonomidirektør, Jonas Collin, administrerede det skolelegat, som H.C. Andersen modtog. Skolegangen foregik i Slagelse, hvor rektoren, Simon Meisling, nød stor anseelse. Det blev en ulykkelig tid for H.C. Andersen. Han var ældre end sine kammerater, og hans forhold til Meisling var meget anstrengt. Under sin uddannelse havde eleven forbud mod at digte, men H.C. Andersen havde svært ved at lægge digterdrømmene på hylden. I 1825 måtte H.C. Andersen indlogere sig hos rektoren og senere følge ham til latinskolen i Helsingør. Her blev forholdene mere og mere utålelige: H.C. Andersens mismod og Meislings vrede og strenghed kulminerede i 1827.

I Adresseavisen for den 10. april 1827 findes annoncen om lejemålet i Vingårdsstræde: „Et lidet, meubleret Værelse, med Pulter-kammer, bedst tjenligt for en Studerende, er til 19de April til leie i Viingaardsstrædet 131, 3die Sal“.

H.C. Andersens nødråb og beklagelser over forholdene i Meislings hus tog velynderne ikke alvorligt. Først i påsken 1827, da en lærer fra latinskolen opsøgte Jonas Collin og beskrev Andersens tilværelse, skete der noget. Jonas Collin hentede straks H.C. Andersen til København. „Rejs De ad Helvede til“, var Meislings sidste ord til sin elev. H.C. Andersen skulle nu læse til studentereksamen privat hos den jævnaldrende Ludvig Chr. Müller. Der var også sørget for H.C. Andersens kost og logi: Fem rigsdaler til frokost og aftensmad og fire rigsdaler i husleje månedligt for et kvistkammer hos Enkefru Schwartz i Vingårdsstræde nr. 6, tredje sal.
„Som Fuglen i Luften var jeg nu i Sjæl og Hjerte“, beskrev digteren sin glæde.

Den bog, som H.C. Andersen havde udgivet i 1822, kort før han kom i skole i Slagelse, blev forsøgt solgt igen i 1827. Den unge elev og digteraspirant ville nødigt forbindes med dette uhjælpsomme ungdomsarbejde – men alligevel ville han gerne have et eksemplar af denne sin første bog. Fru kommandørinde Wulff skrev til Andersen, at det hele oplag ikke havde kunnet sælges og var sendt til makulatur, og tilføjede, at hendes børn forleden hos en kræmmer havde købt varer, som blev pakket ind i ark fra denne bog. Den sårende besked prægede H.C. Andersens digtersind. I eventyret „Nissen hos Spekhøkeren“ fra 1852 genfinder vi historien – og også studentens kvistkammer i Vingårdsstræde.

I Vingårdsstræde læste H.C. Andersen flittigt til sin studentereksamen. Hver dag gik han over Knippels Bro til Christianshavn, hvor privatlæreren, teologen, Müller boede. Müller var en venlig og højt begavet person, og med ham førte H.C. Andersen spændende, livlige og interessante diskussioner. Inspireret vendte den unge elev hjem til sit kammer, hvor han læste til langt ud på natten. Da kom „rimedjævlen“ over ham, skolesagerne blev lagt til side til fordel for digteriet. Flere af hans digte blev trykt i J.L. Heibergs Kjøbenhavns Flyvende Post. Andersen var dog forsigtig nok og gemte sig bag signaturen „H – –“.

Kommandørinde Henriette Wulff (1784-1836). Miniature af ukendt kunstner, uden år. Privateje

Brød og pølse var almindelig frokost og aftensmad, men middagsmaden, som gerne blev spist kl. 16 fik H.C. Andersen hos sine venner. Fra mandag til lørdag var digteren fast kostgænger hos kommandør Wulff, etatsråd Collin, etatsråd Olsen, enkefru Müffelmann, etatsråd Ørsted og forvalter Balling. Søndagen stod fri for andre invitationer. Ved disse middage knyttedes båndene mellem H.C. Andersen og værtsfamilierne, samt deres øvrige gæster tættere og tættere. Andersen bidrog lystigt til middagsunderholdningen med at deklamere sine digte. Gæsterne morede sig både over hans fantasi og over hans væsen, men ingen tvivlede på, at det var digterbanen, han befandt sig på.

Den 9. august 1827 døde husejerens kone, og H.C. Andersens værtinde bad sin poetiske klient om på hendes vegne at skrive et ligvers over veninden til Adresseavisen. Det blev et fint digt på tre vers, men da pigen kom hjem fra aviskontoret med regningen, udbrød værtinden: „Hvad? Syv Mark for det snavs?!!“. Men H.C. Andersen fik sin løn: Kaffe og en tvebak hver søndag – og desuden stof til sit lattermilde digterlune. To måneder efter kunne man i flyveposten læse et ligvers over en „ituslagen Jydepotte“, der – som digteren tilføjede – gerne måtte optages i Gravblomstrene, - en samling af Adresseavisens ligvers. I 1828 døde husejeren Spendrup; H.C. Andersen fraflyttede sin lejlighed, tog sin eksamen og valgte digtervejen.

Vingårdsstræde gav H.C. Andersens livsglæden tilbage. Han havde - som Kay i „Sneedronningen“ - lyst til at lave satire over alt. Skønt den muntre parodiker kun efterlod sig ni publikationer i sin tid i Vingårdsstræde, satte tiden i Vingårdsstræde sit præg i H.C. Andersens litterære univers. I romanerne O.T. og Kun en Spillemand ligesom i Billedbog uden Billeder finder vi studenterkammeret beskrevet; vaudevillen Kjærlighed paa Nicolai Taarn, romanen Fodreise (…) og utallige digte er undfanget i tagkammeret, og værtinden Kirstine Schwartz genfindes i komedien Den ny Barselsstue. Den 20. april 1863 var H.C. Andersen atter i Vingårdsstræde nr. 6. Denne gang dog ikke på kvisten derimod som gæst i Arbejderforeningen, hvor han læste op af sine værker.

Vingårdsstræde 6

Som gæst i Vingårdsstræde 6 er De på spændende, historisk grund – og ikke alene på grund af H.C. Andersens tilknytning til huset. Bygningen daterer sig til omkring 1400 og er dermed én af Københavns ældste bygninger. Ca. 100 år senere overtog kong Hans gården og drev her bl.a. virkelig den vingård, som siden slutningen af 1500-tallet har givet gaden navn. I ejendommens kælder finder man restauranten „Kong Hans“, hvor man endnu kan se de middelalderlige hvælvinger, der har båret huset i hen ved 600 år. 

Kvistkammeret. Akvarel af Tormer 1930. H.C. Andersens Hus. „Det var smukt malet, men ikke større end at 3 a fire Mennesker nogenledes kunne være der.— Væggene vare under Taget skraae, og Vinduet her gik ud, som andre Tagvinduer, men med en hvid Udsigt; jeg saae over Husene til Holmensgade og Slagterboderne, og lige midt for laae Nicolai Taarn, som jeg kunne see lige nede fra Grunden af. – Om Sommeraftenerne gik Solen her saa deilig ned, Skyerne stod mig som Bjerge, og jeg sank tidt her hen i deilige Drømme, mens Liremanden spillede neden for. — Jeg havde et lille Skab i Væggen, dette forsynede jeg nu med Brød, Smør og Pølse, havde saaledes min Frokost og Aftensmad selv…“ H.C. Andersen: Levnedsbogen, 1832.