Citydannelse, butiksstrøg og byideal – Odense Centrum 1870-1970
Ph.D.projekt om bydannelse i Odense 1870-1970.
Forskellen på at gå en tur gennem gågaderne i en dansk by fredag
eftermiddag og søndag formiddag er enorm. Fredag er gaden fyldt med
mennesker og et pulserende liv. Søndag er butikker og kontorer
lukkede og gaden menneskeforladt, for i denne del af byen bor der
ikke nogen.
I 1800-tallet var den indre by tæt befolket med rige som
fattige, der fra deres bopæl drev håndværk og handel. Med
industrialiseringen voksede nye kvarterer op rundt op bykernen,
alle opdelt efter funktion som industri-, arbejder- eller
villakvarter. De nye tider påvirkede også den gamle kerne, der fik
en klar funktion som centrum for handel og service. I hovedgaderne
skete en city-dannelse, hvor butikker, kontorer og klinikker
fortrængte beboelser og andre erhverv som håndværk og
småindustri.
Mit projekt vil se nærmere på denne udvikling i Odense i
perioden 1870-1970. Gennem årene var der skiftende idealer for
hvordan centrum skulle indrettes og anvendes, og forskellige
grupperinger søgte at gøre deres mening og interesser gældende om
den så var rettet mod æstetik, fremkommelighed eller forbrug.
Undersøgelsen af den økonomiske udvikling og de skiftende
idealer kan bidrage til en bredere og mere nuanceret forståelse af
de danske byers centrum som en integreret del af den moderne by og
dens historie. Ofte opfattes bykernen som 'middelalderbyen' og
derved kan man let overse industrialderens omdannelse af
bycentrenes funktion, karakter og udseende - og de fysiske,
kulturhistoriske levn den har efterladt.

Butikker i
Vestergade, 1941