Gartnerierhvervets historie

Odense Bys Museer har for Kulturarvsstyrelsen lavet en forundersøgelse om gartnerierhvervets historie i Danmark med afsæt i det fynske område.

Undersøgelsen har givet et overblik over forskellige strukturelle træk, der karakteriserer erhvervet. Rapporten rummer en gennemgang af den væsentligste litteratur, en oversigt over relevante arkiver, og giver et bud på nogle temaer, som kunne undersøges grundigere. 

Gartneriundersøgelsen har givet et overblik over forskellige strukturelle træk, der karakteriserer erhvervet. Rapporten rummer en gennemgang af den væsentligste litteratur, en oversigt over relevante arkiver, og giver et bud på nogle temaer, som kunne undersøges grundigere.

Blok med drivhuse fra 1930'erne (de laveste) hhv. 1960'erne. Drivhusene var konstrueret af træ på et betonfundament - ofte med en mur på ½ meter. Anvendelsen af træ frem for jern i den ydre konstruktion skyldes at træ holder bedre på varmen. De bærende indre konstruktioner var dog af jern. Foto: René Schrøder Christensen, 2008

Gartneriet er en gren af landbruget i den forstand, at der er tale om jordafgrøder. Det adskiller sig dog ved en mere intensiv drift, mindre arealer og det vilkår at dele af produktionen kræver kunstig pleje i form af læ, lys og varme. Gartnerierhvervet består af forskellige grene som rummer dyrkning dels i huse, dels på friland, og endelig er der anlægsgartneriet, der ikke som sådan har en produktion. Avlen består af forskellige typer produkter som grøntsager, snitblomster, potteplanter og frugt, samt produkter til videreplantning fra planteskoler og frøavl.
Et skarpt skel mellem gartneri, skov- og landbrug er vanskelig at sætte, da flere gartnerier også har landbrugsproduktion, og omvendt har landbrug tilsvarende produktion af gartnerivarer som kartofler og ærter til konserves.

Udbredelsen af gartnerier på Fyn 1935 på grundlag af J. Tholle (red.) Danske Gartnerivirksomheder, bd. II, København 1935

Gartneriernes indvirkning på kulturlandskabet har ændret sig over de ca. 150-200 år, hvor faget har været et decideret erhverv.
De tidlige handelsgartnerier var et byfænomen og erhvervets udvikling er da også tæt knyttet til byudviklingen/urbaniseringen. Det der mest af alt har bestemt, hvor der kom gartnerier, var adgangen til et marked. Produkternes holdbarhed og transportmuligheder gjorde, at gartnerier langt op i 1900-tallet lå forholdsvis tæt på byerne.
På Fyn var det største marked i Odense og byen blev ikke mindre central, da gartnerne samlede distributionen af deres varer i den andelsbaserede Gartnernes Salgsforening i 1929. Hurtigt oprettedes tilsvarende foreninger omkring i landet og allerede i 1931 samledes de i De samvirkende danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og Havebrug - det senere GASA.

Veflinge frugtlager med jernbanesporene i forgrunden, fra: Gartnernes Salgsforening Odense gennem 25 år, GASA, Odense 1954.

Jernbanen var af stor betydning for distributionen af varer, især de mindre holdbare. Salgsforeningens nye auktionshus fra 1930 på Middelfartvej i Odense blev etableret med eget jernbanesidespor, og i 1940'erne og 1950'erne blev der anlagt en række andelsfrugtlagre - alle i nærheden af jernbanen (mest udbredt langs banen mellem Odense og Middelfart).
Det særlige for gartneriet er drivning af planter under glas. Udviklingen gik fra gødningsopvarmede mistbænke og små halvtagsdrivhuse med sydvendt glas opvarmet ved kakkelovne til det velkendte saddeltagsdrivhus, der blev bygget større gennem tiden frem til i dag, hvor de store gartnerier fremstår med enorme fabrikslignende bygningskroppe.

Det, der kendetegner erhvervet i dag, er en høj grad af specialisering og stigende koncentration på få store virksomheder. I den store etableringsperiode fra omkring 1900 og frem til mellemkrigstiden var gartnerierne helt typisk blandede handelsgartnerier med en bred produktion både under glas, på friland og frugtavl, men etableringen af salgsforeningen betød, at fokusering på få produkter blev mere rentabel. Specialiseringen tog for alvor fat i efterkrigstiden og er det dominerende træk i dag.

Ovenstående er nogle af de temaer, der er berørt i forundersøgelsen.