Abstraktion og symbol. Linien I 1930- 1940

I 1930’erne bevægede kunsten sig ind i et nyt krydsfelt. Der blev eksperimenteret med teoretisk og intellektuel brug af abstrakte former og symboler, men samtidig anvendtes en symbolik, der udsprang af drømme. Dette dannede grundlaget for den konkrete kunst og surrealismen, som var de nyeste tendenser i den internationale avantgardekunst.

Foreningen af abstrakt kunst og surrealisme fik sin foregangsmand i maleren Vilhelm Bjerke Petersen, der i 1930 drog til Bauhaus-skolen i Weimar i Tyskland. Denne skole blev en af de vigtigste institutioner for den europæiske avantgarde. Den revolutionerede det moderne formsprog, ikke bare i maleriet, men i alskens kunstneriske udtryk: arkitektur, skulptur, grafik, bogkunst, teater, film, dans osv. og er i dag kendt for arbejdet både med den abstrakte kunst og den funktionalistiske arkitektur og formgivning.

Ejler Bille(1910-2004) De tre friere og det hemmelighedsfulde væsen i det kraprøde rum(1933)

Bjerke Petersen var elev hos malerne Wassily Kandinsky og Poul Klee, og fik herigennem kendskab til tidens vigtigste teorier inden for den abstrakte kunst. Kandinsky havde i 1920’erne udgivet bøger om de abstrakte billedelementer og deres åndelige betydning i den moderne kunst. Denne skoling fik stor indflydelse på Bjerke Petersens kunst og teoretiske virke og førte til udgivelsen af den danske abstrakte kunsts ”manifest”, Symboler i abstrakt kunst fra 1933.

Vilhelm Bjerke Petersen stiftede i 1934 sammen med Ejler Bille og Richard Mortensen kunstnersammenslutningen LINIEN, der inkluderede både den abstrakte kunst og den symbolmættede surrealisme. LINIEN og det dertil knyttede tidsskrift, som også kaldtes LINIEN, skulle være et forum for den nye og revolutionerende kunst i Danmark, men skulle samtidig fastholde ”linien” tilbage til tidligere tiders kunstnere som eksempelvis C.W. Eckersberg, der om nogen fastholdt geometrien og linjen som grundlæggende billedelementer. Det var meningen, at der i tidsskriftet skulle være artikler om malerkunst psykoanalyse, film, skulptur, digtning, musik, teater, arkitektur, fysik, kemi mv. Denne bredde byggede videre på tankerne i Bauhaus-skolen, som havde ambitioner om at forene kunstarterne.

Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba knytter an til den abstrakte og symbolske kunst i starten af 1930’erne, hvor hun også var en del af avantgarden inden for dansk og international samtidskunst. Hun var med til at danne sammenslutningen LINIEN og blev medlem af COBRA-bevægelsen fra 1948-51.