Fantasi og farver. Spontan-abstrakt kunst 1935-1960

I 1934 sprænges kunstnersammenslutningen LINIEN, og Ejler Billes, Vilhelm Bjerke Petersens og Richard Mortensens veje skiltes. Bille og Mortensen fortsatte uden Bjerke Petersen, som sluttede sig til den rene surrealisme.

Bille og Mortensen stod blandt andet for den store internationale udstilling kubisme-surrealisme i 1937, hvor et stort antal danske kunstnere som Heerup og Egill Jacobsen deltog. I 1939 afholdt LINIEN sin sidste sidste udstilling, hvor Henry Heerup, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Asger Jorn og Sonja Ferlov deltog.

De samme kunstnere samledes i årene 1942-49 om Høst-udstillingen, hvor også Richard Mortensen, Carl-Henning Pedersen og Erik Thommesen sluttede sig til. Et fællestræk ved dem og de her udstillede værker er, at de alle tilhører en kunstretning, der dyrker det spontane udtryk og afspejler kunstnerens følelser og fantasi. Deres kunst betegnes ofte som ”spontan-abstrakt”, fordi de med farverige og fantasifulde former fremstillede den indre realitet uden hensyn til, hvordan tingene ”i virkeligheden tager sig ud”.

Flere af kunstnerne var også med, da den internationale kunstnerbevægelse COBRA opstod (Co=Copenhagen, Br=Bruxelles og A =Amsterdam). COBRA blev oprettet i Paris i 1948 som en gruppe malere og digtere fra Danmark, Belgien og Holland. Forudsætningen for bevægelsens kunstneriske udtryk var primært den danske spontan-abstrakte kunst fra 1930’erne. Initiativtagerne var først og fremmest den danske maler Asger Jorn, den hollandske maler Constant og den belgiske digter Christian Dotremont; den danske maler Carl-Henning Pedersen var en vigtig skikkelse i gruppens tilblivelse.

Efter et år blev gruppen udvidet til at omfatte 50 eksperimenterende billedkunstnere og forfattere fra omkring ti nationer. De tilstræbte ikke nogen fælles stil, men det kunstneriske fællesskab udgjorde et væsentligt europæisk alternativ til den samtidige amerikanske ekspressionisme. Samtidig havde deres virke en tydelig politisk, social og etnologisk dimension, der ikke mindst skal ses i lyset af efterkrigstiden og den kolde krigs trusler.
Henry Heerup udviklede sit helt eget udtryk, der adskiller sig fra de øvrige LINIEN-kunstneres abstrakte formsprog. Man møder her en naiv motivverden både i maleri, skulptur og assemblager (”skraldemodellerne”), hvor der ofte er anvendt velkendte symboler, hjerte, kors, hjul, regnbue, fugl osv., som indgår i en dekorativ helhed.