Livskraft. Naturalisme 1900-1930

Kunstnernes frie Studieskoler, oprettet i 1882, blev hurtigt en vigtig institution i dansk kunstliv, og Johan Rohdes og Kristian Zahrtmanns undervisning fik langvarig betydning for de yngre generationer af kunstnere.

Rohde havde som symbolistisk maler udviklet en helt særlig formmæssig enkelhed og strenghed, som inspirerede eksempelvis Edvard Weie. Samme stringens ses også i Poul S. Christiansens motiver, der forener det symbolistiske naturstudies dekorative helhedsvirkning med en modernistisk anvendelse af farven.

Zahrtmanns undervisning fik ikke mindst stor betydning for en lille flok kunstnere fra Fyn: Johannes Larsen, Fritz Syberg, Peter Hansen og Sigurd Swane, der arbejdede inden for naturalismen. ”Bondemalerne” blev de lidt nedladende kaldt i samtiden, da de insisterede på at male livet på landet. Deres engagement i landlivet udsprang af et ønske om at søge tilbage til den oprindelige og uspolerede natur, fjernt fra de usunde byer. De slog sig ned på Fyn og dannede – efter bl.a. tysk forbillede – kunstnerkolonier i Kerteminde og Faaborg.

Fynbomalerne indskriver sig hermed også i den ånds- og kulturhistoriske retning, vitalismen, som netop dyrkede den storladne natur, solen og det sunde legeme i samklang med den frodige natur og dens dyreliv.

Til kredsen af vitalistiske kunstnere, der arbejdede naturalistisk hører billedhuggeren Kai Nielsen. Nielsens frodige skulpturer har afsæt i den klassiske skulpturs form- og motivverden, som inkluderer græsk, nordisk eller kristen mytologi, men han indsætter figurerne i en moderne livskraftig og frodig tradition.

Både Fynbomalerne og Kai Nielsen stod i nær forbindelse med samtidens litterære miljøer. Her tænkes først og fremmest på forfatteren Johannes V. Jensen, men også på de øvrige forfattere hørende til den ”Jyske Bevægelse”,Thøger Larsen og Jeppe Aakjær samt Martin Andersen
Neksø. I deres romaner og digte skildres de samme vitalistiske emner eksempelvis som intense naturskildringer og skildringer af menneskets forening med naturkræfterne. Der blev desuden skrevet melodier til flere af tidens vitalistiske digte, blandt andet af komponisten Carl Nielsen.