Lyd, lys og farver. Maleri og installation 1960-1970

De nært beslægtede kunstnere William Soya og Knud Hvidberg arbejdede begge med en politisk, filosofisk og innovativ kunst. Deres fællesudstillinger var livlige manifestationer af disse principper. I 1961 udstillede de sammen på trefoldigheden, hvor de blandt andet udstillede en lys- og lydinstallation, der sammen med to skulpturer dannede et komplet audiovisuelt kunstværk

William Soya må siges at være en sand kunstnerisk pioner i Danmark. Han var en af de første, der begyndte at eksperimentere med computeren som kunstnerisk medium. Allerede i begyndelsen af 1970’erne var Soya begyndt at udvikle computerprogrammer, der kunne vise skiftende billeder efter et tilfældighedsprincip. Fascinationen for teknikken havde han dog haft helt siden 1950’erne hvor han arbejdede i Palladium Bio i København som biografoperatør. Dette førte til, at hans ungdommelige forkærlighed for naturalistiske landskaber veg pladsen for et konstruktivt og teknisk funderet formsprog.

I Soyas og Hvidbergs samarbejde var det primært Soya der stod for de tekniske aspekter i kunstværkerne, At han, udover at være en nytænkende konkret kunstner, også var en habil tekniker, vidner de tre udstillede værker også om.
Hvor Soya specielt er kendt for sit arbejde med det tekniske aspekt af den konkrete kunst, viser Hvidbergs kunst, at det konkrete formsprog også rummer muligheden for at udtrykke det spirituelle. Et maleri som Spot System Mandala, som kan ses her, trækker både på det konkrete formsprog og på østens mystik og skaber dermed en syntese mellem ældgammel visdom og moderne videnskab.

Knud Hvidberg var selvlært, og han startede sin karriere med at male socialistisk inspirerede karikaturer, men inspireret af kunstnerne i LINIEN II begyndte han at male i den konstruktive stil og med tiden fik kraftfulde symboler som f.eks. korset en plads i hans kunst. Faktisk fascinerede ideen om fællesmenneskelige ursymboler Hvidberg så meget, at han forsøgte at registrere dem alle med henblik på at lave en film og skrive en bog om emnet.

Den specifikt indiske inspiration, der ligger i mange af Hvidbergs værker, er udsprunget af et besøg i Indien i slutningen af 60´erne. Det tidstypiske i den handling fornægter sig ikke, men de resultater, som den indiske inspiration affødte, er alt andet end tidstypiske. Det simple formsprog syntes at hæve sig over den periode, hvori det er undfanget.