Mellem himmel og jord. Landskaber 1750-1850

Landskabsmaleriet i perioden 1750-1850 giver et unikt indblik i en svunden tid og dens tanker

Jens Juel malede ca. 75 landskabsmalerier udover en særdeles omfattende produktion af portrætter. Hans landskabsmotiver står i gæld til fransk-nederlandsk landskabsmaleri fra 1600-tallet, der netop skildrede storladne landskaber og himlens dramatiske skyformationer.

 Samtidig ses også træk fra den gryende, tyske romantik. Man vendte sig mod naturen for at finde en ny guddommelighed. Naturen kunne afspejle den romantiske sjæls længsler efter en højere sandhed og skønhed. I tidens digtekunst og maleri skildres øde bjergegne, dybe skove og skiftende døgntider. Det gælder især de melankolske stunder, aften og morgen samt flygtige vejrfænomener. Juels romantiske landskabsmotiver fik ikke kun stor betydning for udviklingen af dansk landskabsmaleri, men rakte videre til nordisk og tysk romantik. Han var professor ved og
siden hen direktør for Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor han havde en nær forbindelse til J.C. Dahl fra Norge samt til yngre, tyske kunstnere som Caspar David Friedrich.
 
En af Juels elever, C.W. Eckersberg, blev professor ved Kunstakademiet i 1818, hvilket fik stor betydning for den yngre generation: Dankvart Dreyer, Constantin Hansen, Christen Købke, J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard m.fl. Eckersberg indførte bl.a. naturstudiet, hvor malerne skulle udføre skitser af skyer, planter og andre detaljer direkte i naturen. Guldalderens landskabsmaleri tager afsæt i kunstnerens direkte sansning af naturen. Men malerne studerede samtidig naturen med en videnskabelig præcision og systematik, inspireret af samtidens gryende naturvidenskaber. Eckersberg selv foretog meteorologiske observationer og førte ”vejrdagbog” i mere end 30 år. Han fraveg aldrig de grundliggende matematiske principper bag maleriets komposition, og han udgav bøger om emnet.

Det danske landskab blev en vigtig del af tidens nationalromantik og nationale selvforståelse; konflikten med Tyskland fremmede behovet for en national identitet. Men kunstnerne søgte også til Rom - ¬¬især for her at finde antikkens ophøjede skønhed i ruinerne og de enorme antikke kunstskatte - og her indgik de i et særdeles internationalt miljø. Periodens landskabsmalerier kan ses i sammenhæng med samtidens litteratur, hvor blandt andre H.C. Andersen, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlensläger kredser om de samme tematikker.