Odense-Strib

En langstrakt gravning mellem Odense og Strib.

Maraton for arkæologer

Et maratonløb er som bekendt på 42.195 kilometer. Og det er arkæologerne ved Odense Bys Museer meget tæt på at have gennemført. Vi er nemlig i gang med at grave en 42 kilometer lang grøft, der strækker sig mellem Strib og Odense. 

Det arkæologiske maraton startede i oktober 2015 og forventes gennemført til maj i år, så et decideret løb kan man vel næppe kalde det. Men vi skal hilse og sige, at det er sin sag at løbe og grave på samme tid. Især når grøften skal være 2 meter bred, 50 centimeter dyb - og man samtidig falder over en masse fine fund undervejs.

En lang gravning . her blot et tudsnit

Vi har bl.a. fundet mange spændende bopladsspor fra århundrederne omkring Kristi fødsel, der vidner om, hvordan livet har formet sig dengang. Bl.a. stolpehuller fra flere huse og store affaldsgruber med rester af datidens keramik.

Baggrund

Baggrunden er, at en række luftbårne højspændingsledninger skal lægges i jorden, og derfor foretager vi i øjeblikket en forundersøgelse af den pågældende strækning. Det er en unik mulighed for at få et "snit" gennem landskabet og en fornemmelse af, hvordan man har brugt de forskellige landskabstyper i tidernes morgen.

Forundersøgelsen løber gennem et varieret landskab med mulighed for at påtræffe bevarede levn fra mange forskellige perioder af forhistorien. Nær ved strækningen er der nemlig både registreret gravhøje fra bronzealderen, bopladser og grave fra jernalder samt spredte fund fra ældre og yngre stenalder.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer