Barnetegning

Barnetegning?

De fleste forældre kan nikke genkendende til situationen, hvor ens barn stolt viser en tegning frem, som man ikke helt kan se, hvad forestiller. Dette almindelige forældreproblem, viser sig nu at være tidløst.

I forbindelse med udgravningerne på I. Vilh. Werners Plads dukkede nemlig ovenstående teglsten frem. Det ser ud til, at et fynske barn med en livlig fantasi engang i 1300-taller har haft det sjovt med at tegne med en pind i en tegl-sten, der lå til tørre. Da stenen var tørret færdig blevt den brugt i byggeriet af et hus i midten af det middelalderlige Odense. Husbyggerne har sikkert syntes at stenen var sjov, så de placerede den som en del af et ildsted, så tegningen kunne ses af husets beboere.

700 år senere blev den altså fundet af arkæologer ved Odense Bys Museer, og så har vi forældreproblemet. For hvad forestiller tegningen egentlig? En påfugl, et fabeldyr eller blot noget fra barnets fantasi?

"Der er knækket et hjørne af stenen, så det er faktisk svært at sige hvad der er hoved og hale på tegningen, men barnet har højst sandsynligt tegnet noget det har set, måske på et kalkmaleri i kirken eller et smykke, " formoder middelalderarkæolog Kirstine Haase.

Det mest spændende ved den gamle barnetegning er, at der  kommer noget personligt til syne af det barn til syne, som for 700 år siden har siddet og ridset i stenen med en pind, synes Kirstine Haase.

"Det, at man har valgt at placere stenen i det nybyggede hus, så man hver dag kunne se på tegningen, er jo et udtryk for humor, som man som nutidsmenneske sagtens kan sætte sig ind i. Vi kommer helt tæt på middelaldermennesket her, og så bliver afstanden mellem fortiden og nutiden pludselig meget lille."


Se lidt mere om fundet på Thomas B. Thriges Gade-projektets hjemmeside, Fra Gade til By.

Hør også Kirstine Haase fortælle om tegningen på TV2Fyn.

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer