Stavbægre

 

Til den latrinære hygiejne

Under den første etape af udgravningerne på I Vilh. Werners Plads i 2013 fandt vi en stor mængde fragmenterede dele af stavbægre. Stavbægre er ofte blevet fundet i middelalderlige by-udgravninger på grund af de gode bevaringsforhold i kulturlagene, men noget særligt for fundene i udgravningen på I Vilh. Werners Plads er, at de hovedsagligt blev fundet i og omkring latrinerne.

Stavbægre er små, lave bødkerede bægre, som er fremstillet på samme måde som tønder, ved at stramme træstave rundt om en træbund med vidjer. Bægerne, som blev fundet direkte i latrinerne, dateres til omkring 1300 til 1400-talle. Den generelle datering for stavbægre ligger fra omkring 1100 til engang i 1500-tallet.

Stavbægerne fra udgravningen er alle enten importvarer eller fremstillet af et importeret materiale. Bægrene er nemlig fremstillet af grantræ, som først kom til Danmark som skovtræ omkring 1700-tallet. Bægerne er dermed gode eksempler på den handel, der er foregået på tværs af landegrænserne.

Stavbægre blev i middelalderen brugt som drikkekar og ses ofte afbilledet på samtidige kalkmalede måltidsscener. En stor del af stavbægerne fra denne udgravning er dog, som nævnt, blevet fundet i latrinerne. Det åbner derfor op for, at bægerne kan have haft andre funktioner, og det er spændende at se på sammenhængen mellem stavbægerne og latrinerne. Måske er bægerne blevet anvendt som skyllekar, der har stået med en smule vand ved siden af latrinen. Så har folk kunnet skylle fingrene efter at have besøgt latrinet. I latrinet er i øvrigt fundet stumper af tekstil, læder og mos, som sikkert har været brugt, som vi i vore dage bruger toiletpapir.

Det kan selvfølgelig også godt være, at bægrene er havnet i latrinet som spor efter en festlig aften - lidt ligesom når festivalgæster i vore dage smider om sig med deres plastikkrus.

Læs Tønder i hobetal om latriner fyldt med 700 år gammelt ...

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer