Tøndebrønden bjærges

I april 2014 fandt arkæologerne en 3,5 m høj brøndkonstruktion i jorden under I. Vilh. Werners Plads. I maj blev den gravet op og kørt ind på Møntergården til konservering og måske udstilling på museet.

 

Brønden bjerges

På grund af brøndens kulturhistoriske betydning blev det besluttet at bevare brønden for eftertiden. Men hvordan flytter og bevarer man en ca. 3,5 meter høj brøndkonstruktion fra 1300-tallet, så den sidenhen kan udstilles på Odense Bys Museer?

Brøndkonstruktionen fra 1300-tallet bestående af tre tønder sat ovenpå hinanden, I. Vilhelm Werners Plads foråret 2014

Denne opgave blev museets konservatorer stillet overfor i foråret 2014. Det resulterede i, at de i slutningen af april rykkede med arkæologerne ud i udgravningen i en uges tid for at bjerge hele trækonstruktionen.

Mens vi bjærgede tønderne fik vi sammen med Fra Gade til By lavet en film om hele processen. Den kan du hente her.

Vi har også - for sjov - lavet en lille video, hvor du kan opleve de 6 dages arbejde på 55 sekunder. Klik her og nyd det. God fornøjelse!

Nedenunder kan du læse mere om arkæologisk feltkonservering og konservatorernes arbejde med tøndebrønden.

Arkæologisk feltkonservering

Fra tid til tid støder arkæologerne på fund af særlig karakter eller fund, der er meget skrøbelige efter at have ligget mange hundrede eller tusinde år i jorden. Det gør, at fundene ikke kan udgraves som normalt, direkte i felten. Derfor rykker konservatorerne med ud i udgravningen, for i samarbejde med arkæologerne at tage fundene op i såkaldte arkæologiske præparater. Et arkæologisk præparat er en hel jordblok, som indeholder hele det arkæologiske fund, som for eksempel kan være en grav med et skelet. Præparatet fragtes til konserveringsværkstedet, hvor fundet kan undersøges, analyses, konserveres og eventuelt udgraves under bedre forhold.  Nogle gange ender det med, at hele jordblokken med indhold bevares, så den kan udstilles på museet, lige præcis som den blev fundet.

Arkæologisk præparat med jernalderskelet optaget som præparat i Nr. Aaby maj 2008.

Materialeanalyser

Inden projektet kunne udføres var det nødvendigt at udføre en række materialeanalyser, så konservator Jens Gregers Aagaard lavede som noget af det første analyser af træet fra brønden;
"Jeg udtog små træprøver af både vidjebånd og tøndestave i udgravningen. Tilbage i laboratoriet på museet skar jeg papirstynde skiver af træprøverne og indlejrede dem på små glasplader, så træet kunne undersøges ned til mindste detalje under mikroskop. Alle træsorter har deres egne særlige "mikro-karakteristika", som viser, hvilken træsort der er tale om. I dette tilfælde var tøndestavene lavet af egetræ og vidjebåndene af hasselgrene".

Mikroskopfotos af arkæologisk egetræ (til venstre) og hasseltræ (til højre), samt gennemlysmikroskopet, der bruges til træidentifikation på Odense Bys Museers konserveringsværksted.

Bevaring og konservering af arkæologisk træ

Men forudsætningen for, at brønden overhovedet er blevet bevaret i over 700 år er en god kombination af, at der har været koldt, mørkt, iltfattigt og ikke mindst vådt i jorden. Derfor var det meget vigtigt at holde tøndebrønden våd indtil den kunne bjerges.

Arkæologisk træ kan nemlig ikke bare lufttørres. Det vil medføre, at træet skrumper og vrider sig. Derfor skal træet først imprægneres i en længere periode i bade med voks opløst i vand. Denne vandopløselige voks finder vi i vores hverdag i de fleste hårshampooer mm. Under imprægneringen af træet udbyttes det vand, der er inde i træets struktur med voksopløsningen. Bagefter frysetørres træet, så vandet fordamper og kun den nu faste voks efterlades inde i træstrukturen. Denne voksbehandling gør, at træet stabiliseres og kan beholde sin oprindelige form uden at det kan ses på nogen måde.

Tøndebrøndskonstruktionen holdes våd inden bjergningen.

Optagning af tøndebrønden

Hvis hele tøndebrønden fra I. Vilhelm Wernes Plads skulle tages op i et stort præparat ville præparatet komme til at veje ca. 3,2 tons. Præparatet skulle løftes op med kran og fragtes til museet og det ville i princippet godt kunne have ladet sig gøre. Men for at undgå en meget stor og uhåndterlig genstand, og da arkæologisk træ og arkæologisk jord skal konserveres på meget forskellig vis efterfølgende blev der valgt en anden løsning. Det blev besluttet at lave en systematisk udgravning af brønden og optage tønderne del for del og nummerer dem undervejs.

Konserveringstekniker Jannie Amsgaard Ebsen fortæller;
" Man kan vel sige, at vi har lavet et meget systematisk og veldokumenteret tredimensionelt puslespil. Vi har fotos, mål, præcis placering og beskrivelser på hver enkelt træstykke, så vi efter konservering kan samle hele brønden igen og udstille den, så museets besøgende kan opleve en bid af Odenses middelalder på tæt hold."

Fra udgravningen og bjergning af tønderne april 2014.

 


 

Læs også historierne "Tønder i hobetal" og "Bryggeri".

Læs også om, hvordan konservatorerne finder frem til hvilke materialer, de arkæologiske genstande er lavet af: "Eksempler på analyse"

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer