Gå på jagt i Odense Bys Museers oldsagsprotokoller!

Odense Bys Museer oldsagssamling omfatter omkring tusindvis af genstande fra oldtid og middelalder. Disse genstande, der spænder fra pilespidser over urnegrave til guldringe, sværd og skeletter, er vore vigtigste kilder til belysning af fynboernes liv i tiden fra istidens slutning og langt op i nyere tid. Uden optegnelsernes data om, hvor genstandene kommer fra og i hvilken sammenhæng, de er fremkommet, har de kun ubetydelig værdi som kulturhistoriske kilder. Derfor indeholder museets arkiv digitale databaser, maskinskrevne rapporter og protokoller, hvor information om genstandene er nedfældet.

 De forskellige typer af "kilder" afspejler den teknologiske udvikling, der er foregået i den tid, hvor Odense Bys Museer har eksisteret. Fra 1860 og indtil et moderne journalummersystem blev taget i anvendelse i 1972, blev alle genstande registreret i protokoller. De er stadig den væsentligste kilde til viden om de ældre dele af museets samlinger og de bruges derfor hele tiden som opslagsværker.

I dag sker dette kun sjældent ved at bladre i de tykke og for nogles vedkommende skrøbelige protokoller. De er blevet scannet i så høj opløsning, at de gamle snørklede tekster nogle gange er lettere at læse på skærmen end på papiret. Hidtil har det kun været museets personale, der har haft adgang til denne kolossale vidensbank, men nu er scanningerne lagt på hjemmesiden, så alle har mulighed for at gå på jagt i protokolteksterne ind og gøre spændende "fund" og få oplysninger om tidligere tiders ofte fantasifulde mere end realistiske tolkning af genstandene.  

Om baggrunden for digitaliseringen af Odense Bys Museers protokoller. Læs Rapport og metadata her

Protokollerne er delt i to blokke. Den ene omfatter museets hovedsamling fra årene 1860-1972, mens den anden omfatter en række private samlinger, som i tidens løb er indgået til Odense Bys Museer. Begge protokolserier kan ses på hjemmesiden.

I 2012-13 blev de vigtigste oplysninger fra hovedsamlingens otte protokoller indtastet i excelark med oplysninger om fundsted, giver, indkomst­­tidspunkt og evt. litteratur­referencer. De 2500 siders protokoltekst omfatter knap 27.500 poster, som nu er søgbare. I excelarkene kan man bl.a. søge på bestemte genstandstyper, på findesteder eller f.eks. på et sognenavn, hvis man vil vide, hvad der er fundet på ens hjemstavn. Til en del af posterne er der endvidere knyttet et digitalt billede, som man kan se i Flickr-mapper, der er struktureret på samme måde som protokollerne. Vi har således taget første skridt på vejen mod et e-museum med oldsager fra museets tilvækst i 1860-1972. Vi håber, at materialet bliver et værdifuldt redskab for amatørarkæologer og lokalhistorikere såvel som for forskere, der kan bruge dem som en indgang til museets ældre samling.

 

Protokollerne afspejler historiens gang

Protokolteksterne giver et fantastisk indblik i Odense Bys Museers historie over mere end 100 år. Fra 1860-85 indsamlede man ikke kun arkæologiske jordfund, men også kunst, etnografiske, naturhistoriske og kulturhistoriske genstande (f.eks. møbler) samt mønter. Mange genstande blev købt ved byens antikvitetshandlere eller fra opkøbere, mens andet blev givet fra byens og øens befolkning eller tilbyttet fra Nationalmuseet. Efterhånden drog museets medarbejdere også selv i felten og foretog indsamling og ligefrem udgravninger. Målet var tydeligvis at opbygge et lokalt Nationalmuseum!

Når man læser protokolteksterne som en helhed, opdager man, at de arkæologiske genstande afspejler byens og samfundets udvikling og historiens gang på godt og ondt. I sidste halvdel af 1800-tallet blev mange genstande fundet ved førstegangsopdyrkning af tidligere vådområder, som dræning havde gjort tilgængelige for ploven. Protokollerne afspejler også ret storstilet rydning af gravhøje på den tid, hvor landbruget var i rivende udvikling. Den teknologiske udvikling i slutningen af 1800-tallet førte til flere udvidelser af Odense Kanal og havn, hvilket resulterede i mange fund af oldsager og knogler fra forhistoriske dyr. Det er således her man kan se, at der har levet sumpskildpadder i Næsbyhoved Sø, der blev helt bortgravet ved anlæggelse af havneområdet.

I mellemkrigsårene indkom mange genstande, som var fundet ved at grave efter muslinger til industrielt brug i de fladvandede fjordområder på Nordfyn og i Odense Fjord. Krigsårene satte gang i storstilet tørvegravning, og det aflæses i mængden af offerfund fra yngre stenalder, bronzealder og ældre jernalder. Fra Sludegårds Mose ved Frørup på Østfyn rapporteres der om talrige fund fra tørvegravene, og her udførtes det tunge gravearbejde af udkommanderede straffefanger fra Nyborg Statsfængsel. Krigens gang ses også i de ganske mange fund, der fremkom ved tyskernes anlæggelse af lufthavnen i Beldringe eller i forbindelse med genopførelsen af husmandsskolen i Pårup efter englændernes bombardement i 1945. 

Efter 2. verdenskrig begyndte Odense at vokse ud mod de omkringliggende landsbyer, og byggeboomet resulterede i mange arkæologiske fund. Gennem 50'erne rapporteres der om, at gravearbejde forud for etablering af fjernvarmeforsyning og kloakering i boligkvarterer i Odense M førte til fund fra udstrakte jernalderbopladser under de områder, som i dag er omfattet af Teknikum, Kallerupvænget og Niels Bohrs Allé. Ofte var det kommunens ingeniører eller lokale observatører, der sørgede for, at fund og fundoplysninger nåede ind til museet. Indadtil skete der også udvikling, og store anlægsarbejder i midtbyen midt i 50'erne omfattede bortgravning af kulturlag fra middelalderen. Ind i mellem fremkom også genstande fra oldtiden; bl.a. var det ved den lejlighed, at man fandt nogle af de sparsomme vidnesbyrd om Odenses vikingetid.

En betragtelig del af den ældre del af samlingen har ingen eller meget sparsomme fundoplysninger, hvilket forringer genstandenes videnskabelige betydning. Senere blev man klar over, at det var vigtigt at registrere fundstedet, men ofte er stedsangivelsen så upræcis, at den i praksis ikke kan bruges til noget. Det gælder således for nogle genstande, der oplyses at være fundet "paa Hans Petersens Halvgaard c. 10 Min. Gang Øst for Brænderup By"! Her er så mange ukendte faktorer, at fundstedet i virkeligheden kun kan fastsættes til den østlige del af Brenderup Sogn på Nordvestfyn. I et par tillfælde er genstande fundet i en tørv, der var på vej ind i kakkelovnen, og her kan det oprindelige fundsted selvfølgelig også være vanskeligt at fastslå.

 

Sjove historier

I museets første leveår var indsamlingen hverken præget af systematik eller kritisk sans. F.eks. er en stolpe med en udskåret kvindefigur registreret som et stykke af Harald Blåtands seng! Der er dog tale om en såkaldt karyatide fra et møbel eller fra middelalderligt kirkeinventar. Pudsig mere end af videnskabelig betydning er også en indtørret citron, som Frederik VII nedskød under en fugleskydningskonkurrence i Næsbyhoved Skov i 1861. 

Kuriøse er også et par flintøkser, der er fundet under omstændigheder, hvor de helt sikkert ikke er efterladt af stenalderens bønder. Den ene fremkom under brolægningen til et hus fra 1800-tallet i Krarup sogn på Sydfyn og den anden under en alkove i Nørre Søby syd for Odense! I begge disse tilfælde har man anvendt årtusindgamle flintoldsager som afværgeforanstaltning mod sygdom, ildsvåde eller lynnedslag. Da økserne fremkom under nedbrydningsarbejdet, var det således anden gang de blev fundet.

Velkommen til en guldgrube af sjove og spændende historier - og god jagt i protokollerne!

 

Mogens Bo Henriksen

Museumsinspektør

 

Gå til protokollerne: OBM-protokoller, Private samlinger

 

Fotograf: Asger Kjærgaard
 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 35209115
EAN: 5798006611522

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer