Ertebøllekultur

En stor skaldynge – køkkenmødding – ved Ertebølle i Himmerland har givet navn til perioden, som er den sidste og uden sidestykke bedst belyste jæger/samler kultur før overgangen til agerbruget. Perioden strækker sig fra 5.400-3.900 f.Kr.

Ertebøllekulturen (5.400-3.900 f.Kr.)
Kulturen er udbredt over hele Sydskandinavien og Nordtyskland, især med bopladser beliggende ved kysten. Indlandsbopladser beliggende ved vandløb og søer kendes også - især i den yngre del af Ertebøllekulturen - men de er klart i undertal i forhold til kystnære bosættelser. Knoglefund fra nogle bopladser viser, at de har været beboet på alle tider af året (om end ikke nødvendigvis kontinuerligt), mens andre lokaliteter har været anvendt sæsonvist. Som der er tilfældet i Kongemosekulturen, er der heller ikke i Ertebølletiden påvist skudsikre rester efter hytter eller huse.

Scene fra ertebøllekulturen. Fortolket af tegneren Flemming Bau i udstillingen

Klimatisk falder Ertebøllekulturen sammen med den sidste del af atlantisk tid. Vejret var mildt med en gennemsnitstemperatur, der lå højere end i dag. Som følge heraf var livsbetingelserne optimale for planter og dyr - og dermed selvfølgelig også for ertebøllefolkene. Et arkæologisk kildemateriales overlevering og tilvejebringelse er altid underlagt tilfældigheder, så det er yderst vanskeligt og problematisk at sammenligne perioder med hinanden. Vover vi forsøget her og ser på Ertebølle i forhold til de øvrige mesolitiske kulturer, er der meget der tyder på, at vi i denne periode har den hidtil største befolkningstæthed med de største gruppeenheder på de største bopladser. Eller udtrykt med moderne terminologi: Ertebøllekulturen synes at repræsentere et samfundsmæssigt opsving. 

I Ertebøllekulturen dukker brugen af keramik op. Spidsbunde kar og olielamper er typiske for denne oldtidsperiode.

Teknologisk var der tale om en tilsvarende blomstringstid. Redskaber af såvel sten og flint, som er af organisk materiale, er rigt repræsenteret på flere bopladser. Sidstnævnte er især fremkommet i skaldyngerne samt på en række af periodens mange undersøiske bopladser, der er et resultat af de landskabsmæssige forandringer, der har fundet sted siden Ertebølletiden. Generelt set - for der er lokale forskelle - har landet hævet sig nord-nordøst for en linje trukket sådan ungefær imellem Nissum Fjord og Grønsund syd for Møn. Syd-sydvest for linjen ligger bopladserne tilsvarende lavere og - for kystbopladsernes vedkommende - under havet. Set med arkæologiske øjne er det absolut ingen ulempe, at bopladserne sank ned under havets overflade, for her er bevaringsforholdene ofte helt enestående.

Ertebøllekulturens ophør falder sammen med overgangen til agerbrug fra en jæger/samler kultur med 8.000 års erfaringer. Denne overgang synes at have foregået over relativ kort tid - måske 100 år - eller sågar kun det halve eller mindre. Mange - ofte meget ret fantasifulde - teorier omhandlende dette emne har været lagt på bordet igennem årene, men sandheden er nok snarere, ganske som det langt senere kan iagttages med "mystikken" omkring Roms fald, at der er tale om ikke én enkelt udløsende årsag, men om en række forskellige og samspillende faktorer. 

 
 

Administration

Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense C
Tlf +45 6551 4601
museum@odense.dk
CVR: 39156040
EAN: 5790002433825

Nyhedsbrev

Bliv opdateret med nyheder og tilbud
Tilmeld
/OdenseBysMuseer